Annonce
Kolding

Efter to måneder med click and collect af smykker: - Det bliver så dejligt at få kunderne tilbage

Tina Lykke har stået bag Lykke's Guld og Sølv i Jernbanegade i mange år. Under nedlukningen har hendes ansatte været hjemsendt, mens hun selv har stået for at betjene kunder, der ringede til hende og gerne ville bestille smykker til afhentning. Arkivfoto: Peter Krogh Frausing

Kolding: Når kunderne på mandag igen kan besøge Lykke's Guld og Sølv i Jernbanegade, vil de opleve, at alt i butikken står snorlige, nypudset, og der er ryddet op fra ende til anden.

I de seneste to måneder har hun ligesom alle andre butikker i detailhandlen været lukket ned, så indehaveren af Lykke's Guld og Sølv, Tina Lykke, har haft god tid til at sørge for, at alt er funklende klart, når genåbningen står for døren.

Trods nedlukningen har Tina Lykke forsøgt at holde gang i sin butik og i salget af smykker så godt som muligt, og hun har tilbudt kunderne click and collect-service. Så hun har jævnligt haft kunder i røret, der for eksempel manglede et smykke til et familiemedlem, og så har hun via telefonen og ved hjælp af billeder og kommunikation på sociale medier forsøgt at hjælpe dem til at finde det rette smykke, der kunne hentes ved butikken.

- Men det bliver så dejligt at få kunderne tilbage. Det bedste bliver at få liv i butikken igen og at få liv på gaden igen - og også at jeg igen selv kan bruge byen og butikkerne, fortæller Tina Lykke.

Går det, som hun forventer, får butikkerne først de nærmere retningslinjer for genåbningen i weekenden - altså først lige før kunderne vender tilbage.

- Men jeg tror, vi får endnu skrappere krav til, hvor mange kunder vi må have i vores butik, så jeg vil opfordre kunderne til kæmpe tålmodighed, siger Tina Lykke.

Hun tilføjer, at man i hendes butik allerede før jul kørte med temmelig stramme regler for antallet af kunder i forretningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Erhverv

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Kolding

Værtshusejer tvivler på genåbning onsdag: Jeg kan ikke se hvordan det skal fungere

Varde For abonnenter

Forældre skuffede over tilsyn fra Arbejdstilsynet i asbestsag

Annonce