Annonce
Kolding

Efter tolv år på posten: Elsebeth Gerner Nielsen stopper som rektor på Designskolen Kolding

Elselbeth Gerner Nielsen planlægger at skrive en bog om bæredygtigt design, og så vil hun ellers se, hvad der byder sig. - Jeg vil gerne arbejde med noget, som handler om bæredygtighed og bygger bro mellem mennesker og skaber fællesskaber. Det sidste har jeg arbejdet med hele livet, uanset hvor jeg har været, siger hun. Foto: Søren Gylling
Gennem tolv år har Elsebeth Gerner Nielsen stået i spidsen for Designskolen Kolding, men hun har valgt ikke at genansøge sin stilling. - Det er bedst både for skolen og for mig, siger hun.

Kolding: Efter at have stået i spidsen for Designskolen Kolding i snart 12 år har Elsebeth Gerner Nielsen besluttet ikke at genansøge stillingen som rektor, når hendes åremålskontrakt udløber ved årets udgang.

- Beslutningen er truffet, fordi jeg trænger til et skifte, og det synes jeg også, skolen gør. Når man har været her så længe, skal man tænke over: "Hvad kan jeg byde ind med, som jeg ikke har budt ind med allerede", siger 59-årige Elsebeth Gerner Nielsen.

Selv om det sker efter eget ønske, er det alligevel en beslutning, som er truffet med stort vemod, fortæller Elsebeth Gerner Nielsen, som tirsdag kaldte sine medarbejdere sammen for at offentliggøre, at de skal have en ny rektor.

Annonce

Elsebeth Gerner Nielsen

Uddannet cand. rer. soc.
2008: Rektor på Designskolen Kolding
1994 – 2007: Medlem af Folketing for Det Radikale Venstre
1998 – 2001: Kulturminister
1988- 1998: Konsulent og forsker i Udviklingscenter for Folkeoplysnig og Voksenundervisning

Nuværende bestyrelsesposter:
2013: Spar Nord Fonden. Næstformand siden 2017
2018: Grundfos-fonden/Poul Due Jensen Fonden.
2017: Prins Nikolais og Prins Felix' Fond

Gift, mor til fire børn på 17, 26, 30 og 35 år. Bor i Kolding.

Fusion afværget

Da den tidligere radikale kulturminister trådte til i 2008 efter at være blevet headhuntet til stillingen, var der en reel fare for, at skolen ville ophøre med at eksistere som en selvstændig institution, fordi den var - og stadig er - en meget lille enhed på det store uddannelses-landkort.

Men Elsebeth Gerner Nielsen lykkedes med at få gennemført den transformation, der allerede var sat i gang, så Designskolen Kolding gik fra at være en kunsthåndværkerpræget uddannelse til et studie på universitetsniveau for bachelorer, kandidater og ph.d.’ere. Og hun har desuden styrket samarbejdet med erhvervslivet og med skolens omverden, så Designskolen Kolding over de tolv år har fordoblet sin omsætning fra cirka 38 til 75 millioner kroner. En tredjedel af dem kommer fra partnerskaber med private virksomheder og offentlige institutioner og fonde.

- At vi beviste, at vi kunne selv og begyndte at skaffe mange penge fra samarbejdspartnere, gjorde, at vi blev synlige. Det betød, at skolen overlevede som en selvstændig skole. Al snak om fusion forstummede efter et par år, og vi har ikke hørt om det siden, siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Et helt andet niveau

Elsebeth Gerner Nielsen vil være en stolt rektor, når hun torsdag holder sin sidste tale for afgangseleverne, der åbner deres årlige udstilling på Koldinghus. Og hun er også meget stolt over, at skolen for ganske nyligt modtog Designrådets Ærespris, ”som en hyldest for en lang og tro tjeneste for designs virke, anvendelse og udbredelse".

Det er ikke mindst Designskolen Koldings store indsats med at integrere design i virksomheder, der udløste prisen. I løbet af de seneste år har flere end 800 små og mellemstore virksomheder været igennem et designforløb på designskolen, hvor de har lært at anvende brugerorienterede designmetoder.

- Under Elsebeth Gerner Nielsens virke er Designskolen Kolding blevet løftet til et helt andet niveau. Det skyldes ikke mindst hendes personlighed, hendes enorme netværk og den faglige respekt, hun nyder, siger borgmester Jørn Pedersen i en reaktion på beslutningen:

- Hendes engagement har en stor betydning for, at Kolding har design som satsning. Det har medvirket til, at vi både er en kommune, der bliver holdt øje med, og at vi nu er den by i Danmark, der målt i forhold til antal indbyggere, har flest jobs i den kreative branche, siger borgmesteren. Designskolen Koldings bestyrelse har nu iværksat en rekutteringsproces med henblik på at finde en ny rektor.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce