Annonce
Kolding

Efter træls lukkeperiode: Restaurant udvider med udeservering på Banegårdspladsen

Medindehaver Labi Memeti viser det areal, som restaurant Fratelli har indrettet ud mod Banegårdspladsen. Foto: Søren Gylling
Efter en lang lukkeperiode er den italienske restaurant Fratelli atter åbnet. Og det er med en offensiv satsning ud mod Banegårdspladsen.
Annonce

Kolding: Det må være enhver restaurantejers mareridt. Blot et halvt år efter at Fratelli åbnede på Banegårdspladsen i Kolding, måtte ejerne lukke ned igen på grund af coronakrisen.

Men de to brødre, Armend og Labi Memeti, som står bag den italienske restaurant, har fået solid opbakning fra kunderne de seneste uger, hvor takeaway-delen har kørt for fulde gardiner. Ifølge Labi er der langet 18.000 pizzaer over disken i Kolding.

- Vi havde også takeaway før krisen begyndte, men vi har selvfølgelig skruet max op for det under krisen, siger Labi, som dog er glad for, at kunderne igen er begyndt at dukke op i restauranten. Den første uges tid er gået godt, synes han.

- Jeg har faktisk kun positivt at sige. Vi har oplevet en kæmpe opbakning både nu og gennem hele krisen. Det ser fantastisk ud ind til videre. Folk vil støtte, og de vil ikke miste de gode restauranter. Vi er meget taknemmelige over den opbakning, vi har fået, siger Labi Memeti.

- Jeg har faktisk kun positivt at sige. Vi har oplevet en kæmpe opbakning både nu og gennem hele krisen. Det ser fantastisk ud ind til videre. Folk vil støtte, og de vil ikke miste de gode restauranter. Vi er meget taknemmelige over den opbakning, vi har fået.

Labi Memeti, medindehaver af restaurant Fratelli

Annonce

Tyve stole færre

Restauranten har fjernet 20 stole, så man er på den sikre side i forhold til at leve op til lovgivningen. Nu glæder man sig over, at kunderne er ved at vende tilbage.

- Folk skal ud og hygge sig og ikke sidde og tænke på krisen, så vi giver lidt mere plads, end der er brug for i forhold til reglerne. Det kan vi også gøre, fordi vi har en kæmpestor restaurant med over 700 kvadratmeter. Med 20 stole færre er der stadig plads til 130 gæster ad gangen, og vi er også ved at indrette udendørs servering, siger Labi og føjer til:

- Jeg tror så meget på Kolding, at det er helt fantastisk. Vi kan godt mærke, at vi ikke har de store selskaber endnu, men reserveringer med to og fire personer har vi mange af. Og der er heldigvis også nogle selskaber, som er begyndt at booke igen.

Annonce

Positiv energi

Oplevelsen er, at gæsterne har helt tjek på at besøge en restaurant med alt, hvad det indebærer i denne tid.

- Gæsterne respekterer reglerne helt uden at vi skal blande os. Og de tager også hensyn til vores personale. Vi har ikke haft en oplevelse, hvor vi skulle påtale noget. Folk passer på hinanden. Der er masser af positiv energi lige nu, siger Labi Memeti.

Alt er gjort klart indenfor, så Labi Memeti og hele restaurant Fratelli er klar til at tage imod gæsterne. Foto: Søren Gylling
Labi Memeti ser lyst på fremtiden, nu hvor hans restaurant igen må åbne for gæsterne. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce