Annonce
Tønder

Efter tre indbrud: Kameraer skal overvåge rensningsanlæg

Tønder Forsynings driftsleder, Klaus Andresen, kalder de smadrede vinduer og vinduer for grove drengestreger. Måske er der for lidt fritidsaktiviteter for de unge, ræsonnerer han. Foto: Martin Franciere
Tønder Forsynings rensningsanlæg i Ballum har nu tre gange i løbet af i løbet af fire måneder været udsat for alvorligt hærværk. Heldigvis er det værste endnu ikke sket - det værst tænkelige scenarie er en stor miljøforurening. Nu får pladsen installeret overvågningskameraer.
Annonce

BALLUM: Siden midten af juni har Tønder Forsynings rensningsanlæg i Ballum været udsat for omfattende hærværk hele tre gange. Første gang var i midten af juni, hvor forsyningens medarbejdere blev mødt af en bygning, hvor alle vinduerne var blevet smadret. Desuden havde tre døre fået knust ruderne, oplyser Tønder Forsynings driftsleder, Klaus Andresen.

I alt var fem-seks vinduer til forsyningens lille bygning med kontor blevet smadret - hertil skal lægges ruderne i de tre døre.

- Vi kunne indvendigt se, at der var blevet brugt en økse til ødelæggelserne, der var blandt andet blevet slået på væggene med en økselignende genstand, men vi fandt aldrig øksen, fortæller Klaus Andresen og tilføjer, at det eneste gerningsmændene har fået med sig var en gammel og brugt kaffemaskine.

I løbet af kort tid havde en tømrermester udskiftet alle vinduerne og ruderne i dørene, og forsyningens egne ansatte fik ryddet op efter ødelæggelserne.

Og så var der ellers sommerferie og fred og ro.

- Det var det værste, der kan ske. Det kan i værste tilfælde medføre en miljøforurening.

Klaus Andresen, driftsleder, Tønder Forsyning, om indbrud på rensningsanlæg

Annonce

Held i uheld

Men den første weekend i september var freden ovre. Endnu en gang har hærværksmænd udøvet et meningsløst hærværk på bygningen, der ligger isoleret udenfor Ballum.

- Denne gang var en stor jernport brudt op, og inde i bygningen har de ukendte gerningsmænd endnu engang gået en runde - denne gang dog ikke med en økse - men med den brandslukker, der hang i gangen - for den er efterfølgende fjernet, konstaterer Klaus Andresen.

Klaus Andresen fortæller, at der indvendigt i bygningen er tydelige aftryk af brandslukkerens bund i døre og på vægge.

Som om det ikke var slemt nok, så har - sandsynligvis - de samme gerningsmænd været på spil weekenden efter - altså i forrige weekend.

Men til alt held havde tømrermesteren ikke haft tid til at udbedre skaderne fra besøget i starten af september.

Annonce

Bøvlet oprydning

- Det er godt nok, at vi ikke nåede at få det skiftet, konstaterer Klaus Andresen og tilføjer, at der nu bliver sat overvågningskameraer op i bygningen og ved rensningsanlægget.

- Vi gider ikke bøvle med det mere. Det er ikke fordi, det har kostet alverden, men det er bøvlet og en mand skal bruge en dag på at rydde op og samle glasskår op efter hvert besøg. Det er træls, og det gider vi ikke, siger driftslederen og tilføjer, at hærværksfolkene heldigvis ikke har pillet ved rensningsanlæggets livsnerve: Styringsskabet.

Styringsskabet håndterer al elektronikken, der igen styrer hele rensningsanlægget. Det har gerningsmændene til alt held ikke pillet ved. Hvis det var tilfældet, så kunne det gå grueligt galt:

- Det var det værste, der kan ske. Det kan i værste tilfælde medføre en miljøforurening, konstaterer Klaus Andresen.

Brandslukkeren som anes i døråbningen blev ved et senere indbrud benyttet som slagvåben til at smadre vinduer og døre. Brandslukkeren er nu væk, oplyser Klaus Andresen. Foto: Tønder Forsyning
Som det fremgår af disse billeder, så har gerningsmændene sørget for at sætte deres aftryk på vinduer, døre og vægge under besøget i Tønder Forsynings bygning ved rensningsanlægget i Ballum. Begge vinduer er knust, og der er tydelige aftryk i døren ind til kontoret. Foto: Tønder Forsyning
Døren har fået nogle ordentlige hak. Foto: Tønder Forsyning
Som billederne viser har gerningsmændene sørget for at sætte deres aftryk på vinduer, døre og vægge under besøget i Tønder Forsynings bygning ved rensningsanlægget i Ballum. Foto: Tønder Forsyning
Som billederne viser har gerningsmændene sørget for at sætte deres aftryk på vinduer, døre og vægge under besøget i Tønder Forsynings bygning ved rensningsanlægget i Ballum. Foto: Tønder Forsyning
Ruden til hoveddøren til den lille bygning er smadret. Det samme er en række vinduer og døre i løbet af de seneste måneder i Ballum. Foto: Martin Franciere
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Trekantområdet

Strandkoncerter udskydes: 'Vigtigt at begrænse smittespredning i en fart'

Annonce