Annonce
Sønderborg

Efter tre måneder: Endelig film i biffen igen

Flaget var fremme på en glædens dag i Nordborg Bio, som i over 25 år har været drevet af parret Pia og Lars Finsenn. Foto: Henrik Rath
Den lille Nordborg Bio genåbnede lørdag eftermiddag med duften af popcorn og en vaskeægte familiefilm, der lokkede flere generationer af filmelskere til.
Annonce

Nordborg: Ægteparret Pia og Lars Finsen har igen travlt i deres lille biograf i Nordborg. Midt i marts blev der, som så mange andre steder, med et slag lukket ned på grund af COVID-19. Men denne lørdag eftermiddag er der igen gang i popcornmaskinen og billetsalg. Denne gang til familiefilmen "Fremad" - en Disney/Pixar animationsfilm. En rigtig fantasyfilm.

- Vi har glædet os meget og ventet spændt på, hvornår der kunne åbnes. Og så støtter vi gerne det lokale, siger Michael Steffensen fra Holm, som har taget sine tre drenge, Lasse, Mikkel og Kasper med i Nordborg Bio.

Også morfar - alias Ole Nørgaard fra Nordborg - har et yngre publikum med til dagens første forestilling efter næsten tre måneders nedlukning.

- Vi har læst lidt om filmen i et Anders And-blad, men ellers kender vi ikke så meget til den, fortæller Samuel på seks år. Han og storesøster Eva, som fylder otte år på mandag, bor lige nu i Flensborg, men på vej til at flytte tilbage.

- Sidst jeg var i biografen, så vi Elsa 2, tilføjer hun, inden en stor håndfuld popcorn puttes i munden.

Vi har glædet os meget og ventet spændt på, hvornår der kunne åbnes. Og så støtter vi gerne det lokale.

Biografgænger Michael Steffensen fra Holm

Annonce

Film i fritiden

For Pia og Lars Finsen er har Nordborg Bio været en kærkommen bibeskæftigelse i over 25 år. Begge flyttede de til i midten af 1980'erne. Han med arbejde som kvalitetsdirektør på Danfoss og hun som lærer på Nordborg Skole.

- Men nu er vi pensionister og elsker bare atmosfæren og gode film, siger Pia Finsen.

Til trods for en ny og topmoderne biograf i Borgen i Sønderborg er der plads til den lille biograf i Holmgade 4.

- Besøgstallet har altid ligget ret stabilt, tilføjer Lars Finsen.

Der er plads til 78 i biografen, men grundet COVID-19 sørges der for et ledigt sæde mellem familiegrupperne. Og håndspritten står selvfølgelig også klar ved indgangen.

Michael Steffensen fra Holm havde alle sine tre børn med i biografen, hvor han her køber billet af Lars Finsen vi Mobilpay. Foto: Henrik Rath
Ole Nørgaard havde børnene Samuel og Eva med i biografen. Foto: Henrik Rath
Pia Finsen havde travlt ved popcorn maskinen. Foto: Henrik Rath
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Provinsens kræftramte børn kan blive tvunget til København: Politikere og overlæge er rystede

Annonce