Annonce
Tønder

Efter tredje brand på en uge: Er en pyroman på spil?

Søndag formiddag var frivillige brandfolk ved at efterslukke branden i det nedlagte stuehus ved Vennemose. Der er kun ydermurerne tilbage - til gengæld forhindre brandfolkene, at ilden bredte sig til en stor ladebygning, som er bygget sammen med stuehuset. Foto: Martin Franciere
Inden for en uge har der været tre brande på gårde i Tønder Kommune - i Skast, Sæd og natten til søndag i Vennemose. Er det tilfældigt eller er brandene påsatte?

VENNEMOSE: Inden for den seneste uge har de frivillige brandfolk på egnen måttet rykke ud til hele tre brande. Mandag nat var det til en brand i den historiske gård i Sæd, hvor det med nød og næppe lykkedes de frivillige brandfolk at forhindre flammerne i at sprede sig til gårdens stuehus - til gengæld nedbrændte de tre længer. Torsdag var der så brand i nogle bigballer i Skast, og natten til søndag var den så gal igen.

Denne gang måtte de frivillige brandfolk fra værnene i Øster Højst, Løgumkloster og Tønder slukke en brand i et stuehus til en nedlagt gård ved Vennemose.

I modsætning til gården i Sæd, måtte brandfolkene i Vennemose se på, at stuehuset brændte ned - til gengæld forhindrede man, at der gik ild i en stor ladebygning, der er bygget sammen med stuehuset.

- Jeg satte to hold ind for at forhindre ilden at sprede sig fra stuehuset til laden, fortæller indsatsleder ved Brand & Redning Sønderjylland, Bent Hansen.

Annonce
Som man kan se, ligger stuehus og ladebygningen klos op ad hinanden. Brandfolkene fortæller, at det ikke er dem, der har smadret taget i laden for at slukke flammerne. Foto: Martin Franciere

Ild ud af vinduerne

Bent Hansen blev tilkaldt til branden klokken 03.58 søndag tidlig morgen. Da han nåede frem til den nedlagte gård, var der intet han og brandfolkene kunne gøre.

- Flammerne stod ud af vinduer, døre og op af taget, konstaterer indsatslederen, der har været i kontakt med den landmand, der for nogen tid siden købte gården for at få fat i jorden. Ifølge Bent Hansen fortæller landmanden, at der hverken var strøm eller vand i huset. Så hvordan kunne ilden så opstå?

Bent Hansen finder det påfaldende, at der nu har været tre brande på en uge - to af dem i ubeboede gårde og i en bunke bigballer. Men så stopper han også spekulationerne.

Til gengæld kan han kun konstatere, at der ikke er meget tilbage af stuehuset på Høgslundvej:

- Der er ikke noget tilbage, kun ydermurerne.

De sidste brandfolk forlod gården ved 10-tiden.

Brandefolkene fra de frivillige brandværn i Øster Højst, Løgumkloster og Tønder måtte igen natten til søndag trække i branddragten. For tredje gang på en uge har de været nødt til at slukke en brand - denne gang i et nedlagt landbrug i Vennemose. Foto: Martin Franciere
Brandefolkene fra de frivillige brandværn i Øster Højst, Løgumkloster og Tønder måtte igen natten til søndag trække i branddragten. For tredje gang på en uge har de været nødt til at slukke en brand - denne gang i et nedlagt landbrug i Vennemose. Foto: Martin Franciere
Brandefolkene fra de frivillige brandværn i Øster Højst, Løgumkloster og Tønder måtte igen natten til søndag trække i branddragten. For tredje gang på en uge har de været nødt til at slukke en brand - denne gang i et nedlagt landbrug i Vennemose. Foto: Martin Franciere
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce