Annonce
112

Startspærre hjalp ikke: Birgitte tyverisikrer sin højteknologiske Mercedes med en ratlås til 100 kroner

Grin bare. Birgitte Bendixen tror ikke, at ratlåsen er betydningsløs. Foto: Morten Nielsen
Det kan godt være, at det er lavteknologisk og 80'eragtigt at låse med en ratlås. Men en avanceret startspærre kunne jo i hvert fald ikke forhindre tyveri af næsten ny Mercedes.

Varde: Der er en kontrast mellem en næsten ny Mercedes - kassevogn ganske vist - og så en ratlås fra Biltema til 100 kroner. Bilister, der kan huske 1980'erne, ved nøjagtig, hvordan en sådan ratlås betjenes. Det var, før startspærrerne sikrede bilerne langt mere højteknologisk.

Men Birgitte Benixen, der ejer butikken Mobil Special Optik, som er bygget ind karosseriet på en Mercedes Sprinter, stoler ikke alene på højteknologi længere. Det efter hendes brillebus blev stjålet fra villaen i Varde for et par uger siden - trods både startspærre og en gps-tracker.

Bilen er blot to år gammel. Men startspærren var ingen hindring for tyvene.

Birgitte Bendixen er da godt klar over, at en klassisk biltyv næppe vil have de store problemer med at bryde en ratlås op. Men den type tyv, som kan låse en kompliceret startspærre op, er formentlig lidt nørdet og næppe den samme type, som kan vride en lås op, vurderer Birgitte Bendixen.

Hun fik også sin brillebus tilbage på den lavteknologiske måde. Det var ved en efterlysning gennem jv.dk og et vågent vidne i Grindsted. Det lykkedes nemlig også tyvene at slå en gps-tracker fra i forbindelse med tyveriet.

Annonce

Historien kort

  • Det var natten til tirsdag den 17. september, at brillebussen forsvandt fra Birgitte Bendixens bopæl i Varde.
  • Den blev fundet analog ved at en kvinde brugte sine øjne og en efterlysning på jv.dk.

Alarm er også købt

Nu er det ikke sådan, at Birgitte kun tror på lavteknologi. Hun har også installeret en alarm efter tyveriet. Den gør det muligt at stoppe bilens motor ved hjælp af mobiltelefonen.

Der er også taget andre skridt, men dem vil Birgitte ikke afsløre. Tyveriet sidder stadig i hende. Det var hele hendes eksistensgrundlag, der rullede bort fra bopælen i Varde, da tyvene stjal bilen.

Der seriefremstilles nemlig ikke brillebusser. Det vil sandsynligvis tage omkring et halvt år at få specialbygget én, vurderer Birgitte Bendixen.

Brillebussen er en essentiel del af Birgitte Bendixens forretning. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce