Annonce
Kolding

Efter ubehagelig oplevelse: Sjov lørdag fortsætter med flere vagter

En hjælper ser på, mens en af Sjov lørdags mest populære attraktioner, nemlig rodeotyren, bliver prøvet af. Foto: Casper Vagner Christensen

Christiansfeld: Selvom klokken endnu ikke har ramt 14.30, og dørene til Sjov lørdag i Cuben endnu ikke er åbnet, har flere børn og deres forældre allerede stillet sig i kø for at komme ind og lege i hallen. I løbet af ingen tid er der vild aktivitet i hallen, hvor børnene kan boltre sig med alt fra klatrepyramide til boldbade.

Der er ingen tvivl om, at Sjov lørdag er et tilløbsstykke.

I november så det tilløbsstykke ud til at være i fare for at blive aflyst. Meldingen fra holdet bag de populære arrangementer lød, at man i yderste konsekvens måtte lukke ned for Sjov lørdag, efter to piger havde haft en ubehagelig oplevelse og forskrækket måtte lukke sig ind på et toilet.

Så vidt kom det ikke. Men alligevel har holdet bag Sjov lørdag lavet en vigtig ændring. Lørdag var der nemlig flere vagter end normalt, da Sjov lørdag løb af stablen.

- Normalt sidder vi tre i keglehallen, men nu er vi fem. Der plejer at være én ved rodeotyren, nu er der to. Det samme ved det kreative område. Samtidig er der også nogle vagter, der går lidt rundt og afløser hinanden, siger Birgitte Hansen, der er formand for Sjov lørdag i Cuben.

Annonce

Normalt sidder vi tre i keglehallen, men nu er vi fem. Der plejer at være én ved rodeotyren, nu er der to. Det samme ved det kreative område. Samtidig er der også nogle vagter, der går lidt rundt og afløser hinanden

Birgitte Hansen, formand for Sjov lørdag

Sjov Lørdag er et udvalg under Christiansfeld Idrætsforening, men selve arbejdet er lagt i hænderne på tre mødre, der har til opgave at finde frivillige til at skabe en sjov lørdag for byens børn. Aktiviteten har kørt i mange år, og i nogle perioder med kortere intervaller end i dag.

Birgittte Hansen vil ærgre sig, hvis det utænkelige skulle ske og holdet måtte lukke og slukke for Sjov lørdag.

- Vi gør det jo for at børnene kan få en sjov dag og aften. Der har været en kanon opbakning de seneste par år, så vi ville være kede af at skulle lukke det, siger Birgitte Hansen.

Sjov Lørdag i Cuben er inddelt i to halvlege. Om eftermiddagen er der aktiviteter for børn fra 0 år til 2. klasse. Om aftenen er der sjov i gaden for børn fra 3. klasse til og med 9. klasse.

Også hoppeborgen er en af de ting, som børnene er vilde med ved Sjov lørdag. Foto: Casper Vagner Christensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce