Annonce
Indland

Efter uger med regn går landet en tør og mild uge i møde

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ingen regn, men mange skyer kommer til at præge ugens vejr. Onsdag er der ifølge DMI bedst chance for sol.

Efter flere uger med regn som fast følgesvend i vejrudsigten ser det ud til, at den kommende uge bliver tør og mild.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Bolette Brødsgaard.

- Vejrmæssigt bliver det en meget fredelig uge. Det mest bemærkelsesværdige er, at det bliver en tør og mild uge.

- Der skulle ikke komme regn. Vi får mange skyer, men onsdag ser det ud til, at der er mulighed for, at vi får solen at se i det meste af landet, siger Bolette Brødsgaard.

Temperaturen kommer i ugens løb til at ligge mellem fire og otte grader, fortæller meteorologen.

- Selv om vejret bliver mildt, vil hue og halstørklæde stadig være rart, da det kan føles kølig vindmæssigt, siger Bolette Brødsgaard.

Det klare vejr onsdag får temperaturen til at tage et lille dyk.

- Vinden går onsdag mod nordvest og bringer derved koldere og klar luft over Danmark.

- Det betyder også, at natten til torsdag bliver den eneste dag i uge, hvor vi har risiko for nattefrost, siger hun.

Ifølge meteorologen ser vejret for denne uge ud til at blive lidt lunere end normalt.

- Vi ligger lidt til den lune side, men det er ikke meget. Januar kan ofte være lun, men kulden kan komme i februar eller marts, siger Bolette Brødsgaard.

Selv om regnen udebliver i ugedagene, kan der ifølge meteorologen være udsigt til regn i weekenden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce