Annonce
KIF Fodbold

Efter underskud i regnskabet: Fodboldklub får indsprøjtning med millioner af kroner

Kolding IF's egenkapital er netop blevet forhøjet fra cirka 970.000 kroner til cirka 4,57 millioner kroner på grund af ejerkredsens millionindsprøjtning. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Kolding IF har netop offentliggjort det seneste regnskab med et underskud på cirka 667.000 kroner og en stor stigning i udgifter til personale. Siden regnskabsårets afslutning har ejerne bag klubben tilført den flere millioner.

Kolding: Oprykningen til 1. division sidste år har kostet Kolding IF mange penge.

Derfor har klubben nu fået en solid saltvandsindsprøjtning bestående af cool cash fra ejerkredsen bag klubben.

Det sker umiddelbart efter, at klubben netop har offentliggjort sit seneste årsregnskab, der viser et underskud på cirka 667.000 kroner, efter at det var endt i noget, der ligner et nul året før. Ifølge regnskabet var et underskud forventet af bestyrelsen bag klubben.

Ganske vist er sponsorindtægterne i Kolding IF steget i takt med klubbens sportslige succes, men udgifterne til personaleomkostninger er steget endnu mere, viser regnskabet.

Tilførslen af penge fra ejerne er ifølge årsrapporten sket efter regnskabsårets afslutning, og beløbet, der skal komme klubben til gode, er på 3,6 millioner kroner.

Klubbens bestyrelsesformand Claus Holm-Søberg fortæller, at milliontilskuddet kommer for at gøre Kolding IF's grundkapital mere solid i forbindelse med, at klubben vokser.

- Det handler om, at vi skal have en mere sikker bund, siger han.

Annonce

Kolding IF's regnskab

  • Det seneste regnskabsår for Kolding IF gik fra 1. januar 2019 til 31. december 2019.
  • Klubben fik et underskud i dette regnskabsår på 666.934 kroner. Året før fik den et overskud på 8751 kroner.
  • Udgifterne til personaleomkostninger steg fra cirka 2,47 millioner kroner i 2018 til cirka 5,54 millioner kroner i 2019.
  • Egenkapitalen faldt fra cirka 1,8 millioner kroner i 2018 til cirka 970.000 kroner i 2019.
  • Siden regnskabsårets afslutning har ejerkredsen bag Kolding IF tilført klubben 3,6 millioner kroner.

Ansatte på fuld tid

Kolding IF har i det forløbne år skiftet sportschef, og hvor forgængeren kun var ansat på deltid, er den nuværende, Niki Zimling, ansat på fuld tid. Det samme er træner Morten Mølkjær, der kom til klubben, efter at den forrige træner, Anders Jensen, blev fyret i november.

Det har givet større udgifter til lønninger, og samtidig har man rustet op på den administrative side i klubben, oplyser Claus Holm-Søberg og understreger, at fyringen af Anders Jensen ikke har haft nogen væsentlig betydning for regnskabet.

På spillersiden er der også sket en udvikling. Da klubben rykkede fra 2. division til 1. division sidste år, udløste det større udgifter til spillere, og senest har man her i 2020 ansat spillerne i 1. divisions-truppen på deltid, hvilket også har sendt udgifter i vejret.

- Og vores indtægter vokser ikke nødvendigvis lige så hurtigt som vores udgifter, siger bestyrelsesformanden, der understreger, at man blandt andet arbejder på at få flere sponsorer og flere tilskuere til holdets hjemmekampe for at få flere indtægter.

- Vores forventning er, at vi har sorte tal i regnskabet i 2021, slår Claus Holm-Søberg fast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce