Annonce
Kolding

Efter uoverensstemmelser: Læge kendt for at udskrive medicinsk cannabis stopper som praktiserende læge

Bent Damgaard er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1981. Han har gået på Kolding Realskole, været et år på high school i USA og er student fra Kolding Gymnasium. Foto: Søren Gylling

- Vi har haft nogle uoverensstemmelser omkring medicinsk cannabis, der har fået mig til at stoppe, siger Bent Damgaard, der stopper som læge den 1. december.

Kolding: Egentlig havde læge Bent Damgaard først tænkt sig at stoppe som praktiserende læge om et halvandet års tid. Han havde endda lavet en plan for et generationsskifte, men nu er planerne blevet fremskyndet.

Bent Damgaard, der har været læge i 37 år og været praktiserende læge i Kolding siden 1987, har nemlig sidste arbejdsdag i klinikken Lægerne ved Slotssøen den 1. december.

I løbet af 2018 har Bent Damgaard fået en tur i mediemøllen, da han offentligt sagde, at han gik ind for medicinsk cannabis og benyttede sig af den forsøgsordning, som regeringen har vedtaget. Og netop hans lydhørhed over for medicinsk cannabis har været en del af årsagen til, at han nu stopper i klinikken, som han selv har været med til at starte i 90'erne.

- Vi har haft nogle uoverensstemmelser omkring medicinsk cannabis, der har fået mig til at stoppe, siger Bent Damgaard, der ellers ser tilbage på nogle gode år i klinikken.

- Det har været nogle spændende, givende og hårde år. Jeg har haft nogle gode kollegaer i klinikken, og jeg forstår godt deres modstand mod medicinsk cannabis, siger han.

Annonce

Forsøgsordningen

Et flertal i Folketinget har bestemt, at en afgrænset patientgruppe kan få lægeordineret cannabis fra 1. januar 2018.Patienter med følgende indikationer kan blive omfattet af forsøgsordningen: Sklerose, rygmarvsskade, kronisk smertebehandling og kvalme/opkastning efter kemoterapi.For alle patientgrupper gælder det, at godkendte lægemidler bør være afprøvet, inden behandling med medicinsk cannabis forsøges.Det vil altid være den ordinerende læge, der med inddragelse af patienten beslutter, hvornår medicinsk cannabis skal anvendes i behandlingen.Forsøgsordningen skal evalueres efter fire år, og herefter skal det overvejes, om den skal gøres permanent.I forvejen er der en række tilladte cannabis-præparater i Danmark. Men de er syntetisk fremstillede og giver ikke alle en effekt.Det er lægerne, der udskriver den medicinske cannabis, og apotekerne der udleverer den. Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet, DSAM, Ritzau.

Foto: Søren Gylling

Drømmer om privat klinik

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis har modtaget stor kritik fra størstedelen af de danske læger. Dels fordi lægerne ikke selv har været med til at udforme forsøgsordningen, og dels fordi medicinsk cannabis ikke er et godkendt lægemiddel. Det og meget andet har fået Dansk Selskab for Almen Medicin til at opfordre praktiserende læger til helt at undlade at benytte sig af ordningen.

Bent Damgaard nåede at ordinere medicinsk cannabis til omkring ti patienter, inden han stoppede med det igen, og han er selv kritisk over for forsøgsordningen.

- Jeg synes, det er en dårlig ordning, og den er lavet helt uden samarbejde med lægerne. Der er ingen, der ved, hvad vi skal gøre. Derfor er modstanden også blevet, som den er, har han tidligere sagt til JydskeVestkysten.

Bent Damgaard fortæller, at han håber på at kunne åbne en lille privatpraktisk med henblik på behandling med medicinsk cannabis i Kolding. Det er planen, at praksissen åbner i starten af det nye år i samarbejde med Clinic Horsted fra København.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce