Annonce
Tønder

Efter ups: Kommune køber 14,5 hektar jord for en krone

Skolebyggeriet i Skærbæk er i fuld gang. Efter enighed mellem Skærbækcentret og Tønder Kommune kommer der nu også orden ejerforholdene af udenomsarealerne. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Med en købspris på en krone, samt udgifterne til tinglysning, bringes der nu orden i ejerforholdene omkring udearealerne til den ny skole i Skærbæk. Skærbækcentret ser ingen problemer i den billige pris.

SKÆRBÆK: - Hvad kan man få for en krone?

I DRs julekalender-klassiker "Jullerup Færgeby" lyder svaret:

Fire strømper uden fod,

en tomat så rød som blod,

og en gammel gulerod

ka' du få for en krone.

I Skærbæk kan en enkelt krone om muligt være en endnu bedre investering. Her køber Tønder Kommune nu ikke mindre end 14,5 hektar jord og boldbaner omkring Skærbækcentret for netop en krone.

- Det er en formalitet. Reelt set ejer kommunen jorden, og selvfølgelig vil vi ikke stå i vejen for noget. Vi skal hjælpe hinanden. Skolen er til gavn for alle, også for Skærbækcentret, siger Jørgen Hansen.

Annonce
Vi skal hjælpe hinanden. Skolen er til gavn for alle, også for Skærbækcentret.

Jørgen Hansen, bestyrelsesmedlem, Skærbækcentret, Skærbæk

Hensigtsmæssigt

Han er bestyrelsesmedlem i Foreningen Skærbækcentret og Fonden Skærbækcentret, og sammen med formanden, Carsten S. Hansen, er Jørgen Hansen medunderskriver på den erklæring, der overdrager de 14,5 hektar til kommunen.

Handlen er blevet nødvendig, efter at det er kommet frem, at Tønder Kommune ikke ejer udenomsarealer til den nye skole, der netop nu opføres syd for Skærbækcentret. Foreningen og fonden bag centret er medejer af arealerne, og det går ikke, hvis skolen efter gældende regler skal opnå en ibrugtagningstilladelse.

Efter et møde i økonomiudvalget siger borgmester Henrik Frandsen, at der var fuld opbakning til handlen. De nuværende ejerforhold blev aftalt og tinglyst i 2008.

- Det var hensigtsmæssigt dengang, nu retter vi tingene, så det passer til 2019, siger Henrik Frandsen.

Han ser i øvrigt ingen problemer i, at Tønder Kommune gennem de sidste 11 år har forbedret og vedligeholdt arealer som Skærbækcentret har stået som ejer af.

- Vi har stået for driften og vedligeholdelsen på samme niveau som ved andre boldbaner i kommunen, siger Henrik Frandsen.

Dybt pinlig

Claus Hansen (LA), der er medlem af økonomiudvalget, har tidligere betegnet den opståede situation som dybt pinlig.

- Helt grundlæggende er det vel sådan, at det første man gør, inden man går i gang med et byggeprojekt, er, at undersøge tingbogen, så man ikke kommer til at projektere noget på en anden mands grund, sagde Claus Hansen, da JydskeVestkysten tidligere skrev om sagen.

Under økonomiudvalgets behandling forhindrede det ham dog ikke i at stemme for handlen og dermed ordnede forhold.

- Men jeg spurgte samtidig, om der var mere jord til salg. For hvis den er så billig, så skal vi da købe noget mere, siger Claus Hansen.

Ifølge ham kunne hverken borgmesteren eller kommunaldirektøren på stående fod give svar på det rejste spørgsmål.

Sidste akt

Det hører med til historien, der i øvrigt som sidste akt lander på kommunalbestyrelsens bord den 29. august, at Tønder Kommune ikke helt slipper med at lægge en krone på bordet. Kommunen påtager sig ifølge den indgåede aftale også udgifterne til matrikulære og tinglysningsmæssige ændringer i forbindelse med handelen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce