Annonce
KIF Kolding

Efter voldsomt trafikuheld: KIF Koldings nye playmaker er tilbage på banen

Chris Jørgensen er efter et halvt års håndboldpause klar til at skifte SønderjyskE-trøjen ud med KIF Koldings. Foto: Ole Nielsen
32-årige Chris Jørgensens håndboldkarriere røg i grøften i forbindelse med et biluheld i vinter. Nu er playmakeren atter klar og har nye mål forude sammen med KIF Kolding.

KIF: Næsten et halvt år skulle der gå, fra et alvorligt trafikuheld sendte Chris Jørgensen på sidelinjen, til han igen er klar til at lede og fordele i håndboldligaen.

Playmakeren kørte af motorvejen på vej til træning i vinter, og han fik så alvorlig en hjernerystelse, at han ikke siden kom på banen for SønderjyskE.

Kort forinden havde han underskrevet en kontrakt med KIF Kolding gældende fra 1. juli i år, og både Jørgensen og KIF kan ånde lettet op. Playmakeren er atter håndbold-klar.

- Jeg regner med at starte op lige som alle de andre, når vi går i gang igen, så det er dejligt, siger Chris Jørgensen.

Allerede inden ferien nåede han at være med til træning i SønderjyskE, med hvem han har kontraktudløb om en uge.

- Jeg har trænet med nede i SønderjyskE i en tre ugers tid til slut. Måske 14 dages tid, hvor jeg også var med til håndboldtræning. Nu er der ferie, men med fysisk træning, så det passer rigtigt godt, siger Jørgensen.

Annonce
Det bliver spændende at se, hvad vi kan drive det til.

Chris Jørgensen, kommende KIF Kolding-spiller.

Dagligdagen var smadret

For første gang i sin karriere har 32-årige Chris Jørgensen været ukampdygtig i mere end et par måneder. I tiden efter biluheldet var Jørgensen så hårdt ramt af hjernerystelse, at hans hverdag var en pine, hvor han ikke kunne foretage sig helt dagligdags ting.

Nu er hans dagligdag stort set normaliseret.

- Jeg har lidt problemer med at køre bil og koncentrere mig, hvad det angår, men ellers er det faktisk fint, siger han.

- Der er ikke nogen problemer i forbindelse med at lave fysisk aktivitet, så det er helt perfekt.

Chris Jørgensen oplevede det ikke som nogen stor omvæltning, da han igen kunne vende tilbage til træningsbanen.

- Det er vel lige som at køre på cykel. Det er sådan nogle småting som at skulderen lige skal vænne sig til at kaste igen. Det kunne jeg mærke, da jeg trænede med i SønderjyskE. Alt det andet er der ikke nogen forskel på, siger han.

Spændt på KIF-udfordring

Mens han var sygemeldt kunne han fra hjemmet i Aarhus følge med i KIF Koldings nedtur, der var tæt på at ende i en ødelæggende nedrykning. En degradering fra landets bedste række ville have sendt klubben ud i en uvis fremtid, og for Chris Jørgensen ville det betyde, at han ikke ville ane, hvordan håndboldfremtiden så ud.

Han og de øvrige nye spillere såsom Troels Vejby Jørgensen og Benjamin Pedersen kan i stedet se frem til at blive en del af en KIF-trup, der har nogle flere strenge at spille på end i sidste sæson.

- Det bliver spændende at se, hvad vi kan drive det til, siger Jørgensen.

- Jo flere, der kan byde ind, jo bedre. Man kunne se sidste år, at de egentlig var okay med i meget af sæsonen, men i og med at ressourcerne slap op, blev det sværere og sværere for dem. I lang tid lå de og kæmpede med om slutspilspladserne. Det er på ingen måde et dårligt hold, vurderer playmakeren.

- Sådan er det nogle gange, når økonomien ikke lige tillader at have den ekstra spiller, så bliver det svært. Nu synes jeg, de har fået stablet noget spændende på benene, og vi er trods alt flere spillere med niveau, så det bliver lækkert, siger Chris Jørgensen, der også ser frem til at få svenske Ulf Sivertsson som træner i Kolding.

- Det er noget af en kapacitet, de har fået tilknyttet. Det er flot arbejde, synes jeg.

KIF Kolding bliver endnu en klub i rækken for Chris Jørgensen, der tidligere har vundet medaljer med både Nordsjælland, BSV, GOG og Aalborg. Med sidstnævnte vandt han DM-guld i 2017. Derefter skiftede han til SønderjyskE, hvor første sæson blev en ujævn af slagsen for både Jørgensen og i særdeleshed klubben.

I den forgangne sæson spillede Chris Jørgensen glimrende kampe, inden biluheldet sendte hans karriere midlertidigt i grøften. Nu har han atter frit udsyn fra forruden.

Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce