Annonce
Kolding

Efterforskeren har ikke glemt forsvundne Heidi

Pensioneret chefkriminalinspektør Hans Jørgen Bonnichsen var i 20 år en del af Rejseholdet. En uopklaret sag fra dengang, Heidisagen fra Kolding, kan han ikke slippe, og nu har han skrevet en bog om hele forløbet.

Hans Jørgen Bonnichsen arbejdede i sine 20 år på Rigspolitiets Rejseafdeling, også kaldet Rejseholdet, med et utal af sager og grove forbrydelser af enhver karakter. De fleste blev opklaret, men ikke Heidi-sagen. Den 8. april 1979, palmesøndag, forsvandt fireårige Heidi.

Sagen medførte et omfattende efterforskningsarbejde, og Heidis stedfar var sigtet i sagen, men ingen blev nogensinde dømt. Hvad der er sket med den lille pige, er fortsat en gåde. Et mysterium som en af sagens efterforskere, Hans Jørgen Bonnichsen, aldrig har kunnet lægge fra sig. Sagen har på mange måder naget ham gennem årene, og nu har han, efter lange overvejelser, udgivet en bog om sagen: Glem ikke Heidi.

Hvorfor er det lige den her sag, du ikke kan slippe?

– Det skyldes jo, at en lille pige på fire år ikke bør kunne forsvinde i Danmark. Det er simpelthen en falliterklæring set i forhold til den opgave, man har som medlem af Rejseholdet, det burde vi være i stand til at detektere. Og dermed støder man ind i et nederlag, som jeg også giver udtryk for i bogen. Det er stadig en kæmpe gåde.

Frygteligt naivt
Hans Jørgen Bonnichsen var efter årene på Rejseholdet operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET). Hans bog kommer på gaden inden længe, og han konstaterer, at han stadig har et spinkelt håb om opklaring. Det håb blev for nylig forstærket af, at Hans Jørgen Bonnichsen hørte om to amerikanske forsvindingssager, henholdsvis 30 og 40 år gamle, som netop er blevet opklaret.

– Selvom jeg ved, det er frygteligt naivt, så har jeg et håb om at få en løsning på den her gåde. Jeg synes også, at jeg skylder et eller andet, ikke mindst i forhold til den her mor, der stadig lever i uvished, og kan have de mest forfærdelige forestillinger. Det er mit livs cold case, som jeg også siger indledningsvis i bogen.

Hans Jørgen Bonnichsen har fået aktindsigt i sagens anden del, ikke selve efterforskningen, men sagen, der rullede fem år senere, hvor Heidis stedfar blev anklaget og dømt for omfattende mishandling mod to af sine børn, blandt andet sin fire måneder gamle søn, som han fik med en ny kone. I både Heidi-sagen og mishandlingssagen løj de involverede igennem længere tid overfor politiet og efterforskere. Mishandlingssagen var Rejseholdet ikke involveret i, men den gav alligevel Hans Jørgen Bonnichsen nyt håb om, at Heidi-sagen kunne opklares.

– Jeg kan ikke på nogen måde sige, at det har noget med Heidis stedfar at gøre, for der var også andre muligheder i sagen. Måske var vi for enøjede. Vi var måske for fokuserede og befandt os i et ekkorum og bekræftede hinanden i, at den virkelighed vi så, var virkeligheden. Det lægger jeg ud til åben diskussion. Der er masser af problemstillinger i den her sag.

I Heidi-sagen føler jeg, at jeg som efterforsker bærer en del af skylden for, at hun aldrig blev fundet. (…) Der er snarere tale om en følelse af, at jeg skylder offeret, de pårørende og samfundet en opklaring, og ikke mindst, måske det afgørende, at vi måske kunne have forhindret en alvorlig forbrydelse, der fandt sted flere år senere.
Citat fra bogen.

Annonce

Bogen Glem ikke Heidi udkommer den 22. september.

Samme dag har man mulighed for at møde Hans Jørgen Bonnichsen og tale med ham om sagen. Det foregår i boghandlen Arnold Busck i Kolding Storcenter fra klokken 12 til 14.

Umiddelbart efter udgivelsen kommer der en radiomontage, hvor en juraprofessor, en filosof, en politihistoriker og en præst diskuterer sagens etiske dilemmaer.

Hans Jørgen Bonnichsen kan også opleves den 3. oktober, hvor han holder foredrag i Arena Syd i Vamdrup. Billetter kan købes på www.billetten.dk eller i Arena Syd.

Fireårige Heidi forsvandt den 8. april 1979. Trods massive eftersøgninger og intensiv efterforskning blev hun aldrig fundet, og sagen er stadig uopklaret.

Heidi er glemt

– En anden ting, der også er vigtigt; Indenfor de seneste to år er der dræbt 18 børn af deres forældre i Danmark, cirka 3000 børn om året bliver udsat for mishandling, og her ser vi, hvor vanskelige de sager er. Jeg forstår godt, at forældrene bruger løgnen som redskab, for løgnen er betydeligt mere barmhjertig end den grusomhed, man pludselig skal erkende overfor sig selv. At jeg har slået, at jeg har mishandlet et lille, uskyldigt menneske. Men løgnen medfører desværre nogle skrækkelige konsekvenser. Det er derfor en opfordring til os alle sammen, vær opmærksom på nogle tegn, så har vi en forbandet pligt, så det her ikke udvikler sig, som vi ser i appendixet til Heidi-sagen, det er ganske rædselsfuldt.

Jeg kom aldrig lige så tæt på stedfaren, som jeg kom på Heidis mor. Gennemslagskraften var ikke til stede. På intet tidspunkt har jeg følt det muligt at etablere en personlig kontakt til ham.
Citat fra bogen.

Hans Jørgen Bonnichsen har ikke noget bud på, hvad der er sket. Han mener fortsat, der er behov for at lade alle muligheder stå åbne. Han berører flere etiske dilemmaer i bogen, blandt andet drager han paralleller til Maddie-sagen. Her forsvandt en ligeledes fireårig pige sporløst fra sine forældre under en ferie i Portugal. Den sag er 10 år gammel og efterforskes stadig. Der er brugt mange millioner af kroner på efterforskningen, mens Heidi-sagen for længst er glemt og efterforskningen stoppet.

– Stadig den dag i dag sidder der opdagere i New Scotland Yard og beskæftiger sig med den sag. Der er ingen, der har beskæftiget sig med Heidi-sagen siden 1979. Alle kender Maddie, hvem kender Heidi, spørger Hans Jørgen Bonnichsen.

Rekonstruktion
Han erkender, at han har haft mange tunge overvejelser om at skrive og udgive bogen, men at det har presset sig på i mange år. Han har været i et moralsk dilemma over at ruske op i en gammel sag.


Har du fået et andet syn på sagen, end du havde dengang?

– Det har jeg. Jeg synes, vi laver nogle fejl. For eksempel laver vi en rekonstruktion, som binder os selv og også offentligheden op. Stedfaren bliver sigtet, ikke mindst på grund af rekonstruktionen. Det fik den konsekvens, at vi fik danmarkshistoriens grundlovsforhør, og vi blev kritiseret sønder og sammen. Jeg er sikker på, at ude i befolkningen lå der en opfattelse af, at det nok var Heidis stedfar, der var gerningsmanden. Det medførte, at nogle måske sad med informationer og sagde "nej, det er ikke vigtigt, de har sigtet en mand." Og dermed døde sagen. Det har jeg spekuleret meget på, Medvirker vi selv til, at sagen døde?

Du har stadig et håb?

– Ja, ikke mindst da jeg læste om de gamle sager fra USA, der er blevet opklaret. Jeg vil gerne have en opklaring, men jeg ved godt, det er naivt. Men jeg har håbet. Det kunne jo være. Jeg har set i andre sager, at folk, tynget af samvittighed, er kommet frem og har fortalt.

En sag som Heidi-sagen bliver aldrig forældet og er derfor stadig åben. Det betyder også, at skulle politiet få nye relevante henvendelser i sagen, så undersøger de henvendelserne.

Hvis nogle ligger inde med oplysninger i sagen, kan man henvende sig til Sydøstjyllands Politi på telefon 114.

Frømænd fra Søværnets Frømandskorps leder efter Heidi i Kolding Å. Også Marielundsøen og Slotssøen blev undersøgt, men uden resultat.
I juni 1979 blev der gravet efter Heidi på Kolding Stadion, men uden resultat.
I maj 1979 lavede politiet en rekonstruktion af Heidis forsvinden, og her fik Kolding Folkeblad lov til at være med og dokumentere rekonstruktionen. På billedet er det Heidis stedfar og en pige, der blev "castet" til rekonstruktionen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce