Annonce
Indland

Kvinde sigtet: Filmede datter blive voldtaget af 59-årig

En 49-årig kvinde sigtes for at filme sin datter blive voldtaget. Kvinden er tirsdag blevet varetægtsfængslet.

Østjyllands Politis efterforskning af en sag om overgreb har nu ført til endnu en anholdelse og fængsling.

Mandag anholdt politiet en 49-årig kvinde, som ifølge Aarhus Stiftstidende sigtes for at have filmet sin nu 14-årige datter blive voldtaget af en 59-årig mand.

Den 59-årige mand blev varetægtsfængslet i sidste uge, hvor han blev sigtet for overgreb på en anden pige - en tiårig. Den tiårige piges mor, en 45-årig kvinde, blev også fængslet i sidste uge.

Den fængslede mand har siden begået selvmord i arresten.

Den 49-årige kvinde blev tirsdag klokken 13 fremstillet i et grundlovsforhør, hvor en dommer besluttede at varetægtsfængsle hende frem til 12. september. Ifølge Aarhus Stiftstidende erkendte kvinden sigtelsen.

Ifølge politiets sigtelse skal kvinden have filmet overgrebene mod datteren mellem maj 2017 og juli 2017.

Aarhus Stiftstidende skriver, at videoerne ifølge sigtelsen viser den 59-årige, som tvang datteren til blandt andet at udføre oralsex på sig.

Dørene ved tirsdagens retsmøde var lukkede. Derfor er det ikke muligt at få oplyst, hvad kvinden forklarede.

/ritzau/

Annonce
Aarhus Stiftstidendes artikel om grundlovsforhøret
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce