Annonce
112

Efterforskning efter eksploderet soltag under motorvejsbro: Politiet fandt ingen spor

Foto: Local Eyes
Politiets efterforskning omkring motorvejsbroen ved frakørsel 66 Christiansfeld på E45 Sønderjyske Motorvej fandt ingen tegn på kriminelle handlinger, efter soltaget på en bil pludselig eksploderede onsdag omkring middag. Politiets efterforskning spærrede motorvejen i begge retninger.

Christiansfeld: Kort inden middag onsdag kørte en 56-årig mand fra Kolding Kommune og en kvindelig passager under motovejsbroen ved frakørsel 66 Christiansfeld på E45 Sønderjyske Motorvej, da ruden i bilens soltag pludseligt "eksploderede". Glasskår faldt ned på føreren og passageren, der meldte til politiet, at bilen var blevet "ramt af et eller andet", der var blevet kastet fra broen.

Begge personer er uskadte efter hændelsen, men politiet indledte efterfølgende en efterforskning, der spærrede E45 Sønderjyske motorvej og Frørup Landevej i flere omgange. Efterforskningen fandt ikke nogen tegn på kriminelle handlinger.

- Vi kan ikke konstatere, at der er blevet kastet noget, siger vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.

Politiet har undersøgt området 400 meter syd og 300 meter nord for motorvejen med hundepatrulje. Selvom der ikke er fundet noget, afviser politiet ikke, at der kan have været kriminelle handlinger på spil.

- Det kan sagtens være, der har stået nogen på broen og kastet noget ned. Vi kan bare ikke bevise det, forklarer vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Andre teorier

Politiet udelukker ikke, at der kan have været andre årsager til ulykken.

- Vi ved jo, at sideruder og soltag kan knuses ved stenslag fra sidekørende biler. Der kan også have været spændinger i ruden, som har gjort, at den pludselig er sprunget, oplyser vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.

Politiet har indtil videre ikke hørt fra nogen vidner, der så ulykken. Der var ikke andre end de forudrettede, der meldte hændelsen.

- Hvis der var nogen, som så nogle personer kaste sten ned fra en motorvejsbro, og bilen foran pludselig begyndte at slingre, så skulle man da tro, at folk ville melde sig, siger vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.

Efterforskningen er nu afsluttet, medmindre et vidne står frem med nye oplsyninger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce