Annonce
Udland

Efterlyst ekspræsident møder op i retten tiltalt for korruption

Mohamed Nureldin Abdallah/Reuters
Sudans Omar al-Bashir står anklaget for korruption i sit eget land, mens retsopgør om folkedrab venter i Haag.

Sudans afsatte leder, Omar al-Bashir, som styrede sit land med hård hånd i 30 år, mødte mandag op i retten, hvor han står anklaget for korruption.

Den 75-årige Bashir er efterlyst for krigsforbrydelser af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.

Bashir blev styrtet 11. april efter flere måneder med uroligheder og protester mod regimet. Han har siddet fængslet siden. Han blev bragt til retssalen af en stor militærkolonne.

Den tidligere sudanske leder er tiltalt for korruption, for at have taget imod gaver og for at have været i besiddelse af udenlandsk valuta.

Retssagen mod ham bliver en test af det nye styres vilje og evne til at gøre op med Bashir-æraen, som var præget af udbredt vold, økonomisk sammenbrud og Sydsudans løsrivelse.

I maj blev Bashir også anklaget for at have opildnet til drab på demonstranter, og anklagemyndigheden vil have ham tiltalt for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Store pengebeløb er blevet fundet i forskellige valutaer i Bashirs hjem.

Lørdag underskrev Sudans militære råd og en koalition af oppositionsgrupper en aftale, der skal bane vejen for en overgang til civilt styre i landet. Aftalen er beskrevet som "historisk".

Enigheden bygger på en aftale fra 17. juli, hvor parterne blev enige om et fælles militært-civilt organ, der skal følge og sikre dannelsen af en civil regering og et parlament. Det skal sidde i en overgangsperiode på tre år.

Blandt andre den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, og Salva Kiir, præsident i Sydsudan, var til stede, da parterne skrev under.

ICC har i årevis krævet, at Bashir stilles for retten, og Amnesty International insisterede tidligere i denne måned på, at korruptionsretssagen ikke må komme i vejen for alvorligere anklager i Haag.

Sagerne mod Bashir i Haag handler om folkedrab og krigsforbrydelser begået i Darfur-provinsen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce