Annonce
Navne

Efterlyst Tvind-stifter i luksus-eksil

Tvind-stifter Mogens Amdi Petersen gemmer sig formentlig i Mexico, hvor han den 9. januar i givet fald kan fejre sin 80 års fødselsdag. Her ses han i forbindelse med retssagen mod ham i byretten i Ringkøbing. Arkivfoto: Brian Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han har været på flugt de seneste 12 år og gemmer sig nok på den mexicanske vestkyst. Onsdag den 9. januar fylder Tvind-stifter Mogens Amdi Petersen 80 år.

Egentlig ved vi ikke, om han er her endnu, for ingen har set ham i årevis. Men hvis han er, så er det formentlig i Mexico, at Tvind-stifter Mogens Amdi Petersen onsdag den 9. januar fejrer sin 80-års fødselsdag.

I hvert fald er det her - på Tvind-gruppens luksusdomicil i en støvet ødemark i regionen Baja California ved Stillehavet - at sporet efter den efterlyste dansker ender. Og her han ifølge Jyllands-Posten har søgt om humanitær opholdstilladelse.

De danske myndigheder har ønsket at slå kløerne i Amdi Petersen, siden han i 2006 flygtede ud af landet, og han er i dag efterlyst via Interpol.

Han er tiltalt for skattesvig og underslæb for millioner i forbindelse med Tvinds humanitære fond. Sagen har været for byretten, hvor Amdi og de fleste af den øvrige Tvind-ledelse blev frifundet. Men anklagemyndigheden har anket sagen, og det er ankesagen, han er efterlyst for ikke at møde op til.

Selv om den karismatiske og næsten to meter høje fynbo ikke blev dømt, er han ikke fremmed for fængselslivet. Inden byretssagen blev han i 2002 anholdt i Los Angeles, hvor han sad varetægtsfængslet i ni måneder, inden han blev udleveret til Danmark. Her sad han ligeledes varetægtsfængslet et par måneder, inden retssagen gik i gang.

Som ung venstrefløjsaktivist sad han også seks uger bag tremmer i Flensborg i 1969, fordi han havde kastet sten mod politiet under en demonstration mod nynazister.

Forinden var han blevet et landskendt ansigt, fordi han som ranglet ung "provolærer" og hippie med skæg og langt hår i 1965 blev nægtet ansættelse på Kroggårdsskolen i Odense på grund af sit udseende.

Annonce

Medvind vendt til modvind

Berømmelsen tog dog først for alvor fart, da han i 1970 skabte Den Rejsende Højskole og to år senere stiftede Det Nødvendige Seminarium i Tvind-højborgen Ulfsborg i Vestjylland. I de første år havde skolerne medvind som tidstypiske alternativer til det borgerlige liv. Men fra slutningen af 1970'erne kom der flere og flere historier om kadaverdisciplin og økonomisk udnyttelse af Tvind-medlemmerne frem.

Det fik for første gang Amdi Petersen til at gå under jorden, indtil han godt 20 år senere dukkede op i en lejlighed til 50 millioner kroner i Miami.

Ud over det enorme kursus- og bosted i Mexico har Tvind i dag også adskillige luksuslejligheder i Florida, landssteder i Brasilien, og et stort hovedkvarter i Zimbabwe i Afrika. /Ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce