Annonce
Kultur

Eftermiddagshøjskole går på jagt i fortiden

Marie Aagaard Larsen er næste gæst i eftermiddagshøjskolen. Arkivfoto

Rødding: Rødding Eftermiddagshøjskole kom forrygende fra start efter at være blevet reorganiseret. Næste arrangement finder sted fredag 11. oktober og bærer titlen "Jagten på historien".

En hobby som amatørarkæolog i jagten på historiske skatte har for alvor gjort den psykologuddannede Marie Aagaard Larsen, der er vokset op i Øster Lindet og bor i Gram, så kendt i brede kredse, at hun kan tælle hvervet som foredragsholder blandt sine mange gøremål.

Marie Aagaard Larsen er næste gæst i eftermiddagshøjskolen. Arrangementet finder sted i Rødding Aktivitetshus fredag 11. oktober kl. 14.

Med ord og billeder giver Marie Aagaard Larsen et indblik i, hvordan hun som en del af trekløveret "Team Rainbow Power" stod bag fundet af Fæsted-skatten. Foruden hende består teamet af hendes mand, Kristen Nedergaard Dreiøe og parrets ven Poul Nørgaard.

Ved hjælp af deres metaldetektorer fandt de i første omgang seks armringe af guld og et enkelt af sølv i Fæsted. Senere undersøgelser af området bragte yderligere omkring 100 sølv- og guldsmykker frem af jorden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce