Annonce
Kultur

Eftermiddagshøjskole går på jagt i fortiden

Marie Aagaard Larsen er næste gæst i eftermiddagshøjskolen. Arkivfoto

Rødding: Rødding Eftermiddagshøjskole kom forrygende fra start efter at være blevet reorganiseret. Næste arrangement finder sted fredag 11. oktober og bærer titlen "Jagten på historien".

En hobby som amatørarkæolog i jagten på historiske skatte har for alvor gjort den psykologuddannede Marie Aagaard Larsen, der er vokset op i Øster Lindet og bor i Gram, så kendt i brede kredse, at hun kan tælle hvervet som foredragsholder blandt sine mange gøremål.

Marie Aagaard Larsen er næste gæst i eftermiddagshøjskolen. Arrangementet finder sted i Rødding Aktivitetshus fredag 11. oktober kl. 14.

Med ord og billeder giver Marie Aagaard Larsen et indblik i, hvordan hun som en del af trekløveret "Team Rainbow Power" stod bag fundet af Fæsted-skatten. Foruden hende består teamet af hendes mand, Kristen Nedergaard Dreiøe og parrets ven Poul Nørgaard.

Ved hjælp af deres metaldetektorer fandt de i første omgang seks armringe af guld og et enkelt af sølv i Fæsted. Senere undersøgelser af området bragte yderligere omkring 100 sølv- og guldsmykker frem af jorden.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Henrik forlod hamsterhjulet og flyttede til en ø: Tjener en fjerdedel og har aldrig været lykkeligere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Jørgen kæmper om at blive Danmarks bedste kloakmester: - Det er vigtigt for mig at vide, at jeg gør et godt stykke arbejde

Annonce