Annonce
Tønder

Eftertragtet titel: Karstensen henter sit tredje mesterskab

Christian Karstensen har netop sikret sig sit tredje bymesterskab i skak. I turneringens seks partier forblev han ubesejret. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard

TØNDER: Den meste eftertragtede titel blandt Tønders skakspillere er den som årets bymester. 2019-mesterskabet er netop afgjort, og for tredje år i træk skiftede titlen ejermand.

Efter en rimeligt jævnbyrdig turnering sluttede Christian Karstensen øverst. Han forblev ubesejret.

- Det var helt fortjent med fem points efter fire 4 sejre og to remisser i de seks runder, fortæller formanden for Tønder Skak Klub, Niels Falsig.

På anden- og tredjepladserne fulgte Eivind Palm og Helge Andersen med henholdsvis 4,4 og 3,5.

Årets sejr var Christian Karstensens tredje bymesterskab. Rekordindehaveren Kaj Elkjær Larsen vandt sidste år og Helge Andersen for to år siden.

Kaj Elkjær Larsen står i skakklubbens "Hall of fame" noteret for hele 13 bymesterskaber. Egon Laugesen og Helge Andersen har vundet titel henholdsvis 12 og 11 gange.

Annonce

Tæt opgør

I den næstbedste række sluttede Adis Heremic og Edlef Bucka-Lassen i årets mesterskabsdyst på lige med fem points foran Løgumkloster-spilleren Nis H. Madsen med fire points.

Det er efterhånden blevet en tradition, at årets bymester inviterer alle områdets skoleskakspillere og andre interesserede til en simultankamp. Det sker også denne gang.

- Datoen er ikke fastsat endnu, men det bliver nok engang i januar, oplyser Niels Falsig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce