Guderup: Tjørring IF har meldt afbud til lørdagens kamp i Guderup.
- Uhørt på Jyllandsserie-niveau, udtaler formand for fodboldklubben Egen UI, Karsten Beltmann, som aldrig tidligere har oplevet et afbud på dette niveau.
- Vi må nu undvære den lille folkefest i Guderup dét jo er, hver gang vi har hjemmekamp i Guderup på Linak Arena.
Egen UI får dermed de tre point foræret, som betyder at de har 21 point for de første 9 kampe, og fastholder andenpladsen i rækken.
Næste opgave bliver den svære udekamp mod lokalrivalerne fra Kolding IF. Et hold som Egen altid har problemer med på udebane. Kampen spilles fredag aften i Kolding kl. 19.15.