Annonce
Udland

Egypten ramt af nye protester otte år efter arabisk forår

Amr Abdallah Dalsh/Reuters
Politi skyder med tåregas mod demonstranter på Tahrir-pladsen i Kairo. Protester i flere andre byer i Egypten.

Der har været en række mindre demonstrationer i Egyptens hovedstad, Kairo, og andre byer landet over med krav om, at præsident Abdel Fattah al-Sisi træder tilbage.

Snesevis af mennesker - måske flere hundreder bedømt ud fra tv-billeder - samlede sig sent fredag aften på Tahrir-pladsen. Det var denne plads, der var epicentret for det folkelige oprør, der i 2011 væltede den daværende præsident, Hosni Mubarak.

Det blev kendt som Det Arabiske Forår i Egypten.

- Gå Sisi, lød råbet fra demonstranterne.

Demonstrationer af denne art er uhyre sjældne i Egypten, efter al-Sisi i 2013 forbød offentlige protester. Kort inden var Egyptens første folkevalgte præsident, Mohamed Mursi, blevet afsat af militæret.

Mursi, der tilhørte Det Muslimske Broderskab, døde tidligere på sommeren i fangenskab.

Politiet var mødt talstærkt op i Kairo for at opløse demonstrationen, og AFP's journalist på stedet så fem personer, der blev anholdt, mens politiet skød med tåregas.

På sociale medier er der blevet delt videoer, som viser, at der også blev demonstreret i byerne Alexandria, Al-Mahaila, Damietta og Suez.

Sisi har som Mubarak kørt en hård linje over for det nu forbudte muslimske broderskab og kritikere af regimet. Tusindvis af islamister sidder fængslet sammen med sekulære aktivister og kendte bloggere.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce