x
Annonce
Team Esbjerg

EHF har en plan: Nu får Team Esbjerg måske alligevel mulighed for at spille sig i Final 4

Team Esbjerg har præsteret langt over forventning i Champions League i denne sæson, og nu venter der måske kvartfinalekampe mod Buducnost den 17.-18. juni i Podgorica i Monetenegro og 20.-21. juni i Blue Water Dokken. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Hvis coronakrisen ellers er overstået til den tid, satser Det Europæiske Håndboldforbund på at afvikle kampene mod Buducnost midt i juni. Final 4 er rykket til september.

TEAM ESBJERG - CHAMPIONS LEAGUE: Team Esbjergs håndboldkvinder kommer måske alligevel til at spille deres to kvartfinalekampe i Champions League mod Buducnost fra Montenegro.

Der er nu kommet nye datoer på kampene, der oprindelig skulle være afviklet i de to første weekender af april.

Det Europæiske Håndboldforbund, EHF, meddelte onsdag, at kvartfinalerne skal spilles 17.-18. juni og 20.-21. juni. Det skal naturligvis kun, hvis coronakrisen er overstået på det tidspunkt.

- Det er rigtig positivt, hvis vi kan få de kampe. Det er de hidtil største kampe i klubhistorien, og vi har jo gjort os fortjent til at være nået så langt, siger klubdirektør HC Warrer.

- På godt jysk havde det været rigtig træls, hvis turneringen var blevet indstillet, inden den nåede sit klimaks, men reelt ved vi jo ingenting endnu.

Annonce

Jensen og Tranborg

Skulle Team Esbjerg komme i kamp og skulle det danske mesterhold spille sig videre til Final 4, som det første danske hold siden 2014, skal finalestævnet i ungarske Budapest spilles den 5.-6. september.

Og i september er en ny sæson som bekendt i gang.

- Det vil så betyde, at de spillere, som forlader os efter denne sæson, ikke vil kunne være en del af det i en eventuel Final 4, selvom de har været med hele vejen. Det er godt nok et underligt scenarie, vurderer HC Warrer.

- Tilsvarende vil det så måske åbne en mulighed for, at vi kan have Annette Jensen og Mette Tranborg, som skifter til os fra Odense, kan være med.

Udover måske at skulle spille Champions League midt i sommervarmen, hvis coronokrisen vel at mærke er overstået, satser Divisionsforeningen også fortsat på, at ligaerne for kvinder og mænd skal spilles færdig i et eller andet omfang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Humor i coronaens tid

Må man fnise under en krise? Må man sidde i hulen og fyre vittigheder af rundt om bålet, mens noget, vi formentlig kun har set begyndelsen af, trækker op over vores hoveder? - Jeg hostede henne i Netto, og så var køen helt væk. - Nej, svigermor, bliv hellere hjemme. Ja, altså for din egen skyld. - Nå, men en god ting ved den der corona er, at man slipper for al det krammeri med folk, man kun har mødt enkelt gang til høstfesten i børnehaven. Nej, det virker forkert. Måske - blandt andet - fordi et af de store problemer i dette land i begyndelsen var at få alle til at tage situationen alvorligt nok. Første gang, advarslerne blev skrevet med store bogstaver, var der to grupper, der stak ud: Den ene tog faktisk situationen alvorligt nok, så da statsministeren sagde, at det var tid til at handle, gik de ud for at handle. De valfartede ned i butikkerne for at gå alt for tæt på hinanden, mens de tømte pallerne for toiletpapir, fordi deres største skrækscenarium åbenbart var et beskidt numsehul. En anden gruppe stak ud, fordi den i næsten lige så stort tal slog sig ned ved søerne i hovedstaden og sad lårene af hinanden på cafeerne, mens de drak rødvin. Troede de, det var for sjov? Nej, det er ikke noget at lave skæg og ballade med, synes de fleste nok, men vi kan ikke rigtigt dy os, hvad en rundtur i de verbale rodekasser, de sociale medier, viser. Måske handler det om, at det er nemmere at grine end at indrømme, at man er bange. Vi skal trods alt tilbage til 1970erne for at finde en tid, da det var i orden, at de voksne sang, at de også kunne være bange. I generationer har der, selv om man gransker sin hukommelse dybt, ikke været noget, der rigtigt har truet os her i smørskålen, og den slags kan jo ad åre give en meget let gang på jord, hvorefter fødderne og alt det andet forekommer ekstra tungt, når der så dukker noget op, vi ikke kan styre. Efter sigende er russerne forbavsede over den virak, corona hensætter vesten i. Forklaringen skulle være, at den kollektive smertetærskel på de kanter af historiske årsager er meget høj. Måske er det vores, der nu skal til at stige. Det er ikke rart, og derfor griner vi. Måske, jeg ved det ikke, men det kan vi jo tænke over. Nu har vi også god tid til det.

Annonce