Annonce
Sønderborg

Eje samler kunst og musik under samme tag

Thomas Eje og Katherine Scrivens Eje har omdannet deres kæmpe galleri til også at være et kulturhus. Her vil de arrangere koncerter og andre kulturarrangementer. Foto: Timo Battefeld

Thomas Eje og Katherine Scrivens Eje åbner i juni et nyt kulturhus i deres landejendom på Sydals. Parret har brugt ti år på ideen og at sætte galleriet i stand.

Skovby: Salen er let belyst, og to kæmpe bogstaver med rødt lys, T og D, tårner sig op mod loftet.

Scenen er fyldt med instrumenter som klaver og skrivemaskine.

Foran scenen står 70 stole i mørkt træ med fine håndskårne udskæringer og rødt velour.

Thomas Eje og Katherine Scrivens Eje har siden 2008 boet på landstedet Harbæksgård i Skovby på det sydlige Als.

De har fra begyndelsen haft ideen om et kulturhus for kunst og musik. Først blev den gamle stald på 700 kvadratmeter omdannet til galleri. Nu er der efter ti år også blevet plads til musik.

- Vi har hele tiden drømt om at kæde kunst og musik sammen, og endelig er det lykkedes for os at få det til at gå op i en højere enhed. Nu kaster vi os ud i det, siger Thomas Eje.

Ægteparret har lavet en scene, hvor der er plads til 70 tilskuere, en bar, handicapvenlige forhold og renoveret galleriet, der er fyldt med parrets kunst.

Bogstaverne T og D stammer fra Thomas Ejes år i Las Vegas, hvor han optrådte under navnet Tom Dane. Stolene er importeret fra Egypten. Skrivemaskinen skal bruges til at opføre Leroy Andersons nummer The Typewriter. Thomas Eje kan spille på 10-12 instrumenter. Også skrivemaskine.

Man kan læse om arrangementerne og købe billetter på Facebook under 'Galleri Scrivens & Eje'.

Thomas Ejes version af et Kristian von Hornsleth maleri er hængt op på toilettet. Foto: Timo Battefeld

Udsolgt åbningskoncert

Kulturhuset skal bruges til mange forskellige ting. Stedet åbner officielt lørdag den 30. juni med en koncert med Thomas Eje og kapelmester Mads Granum.

Der er udsolgt, derfor har ægteparret lavet endnu en åbningskoncert lørdag den 7. juli. Planen er også, at busselskaber skal lave pakkerejser til kulturstedet i Skovby, hvor gæsterne vil blive budt på en velkomstdrink, smørrebrød fra den kroen, et show med Thomas Eje, rundvisning og lagkage fra det lokale Migges Bageri. Parret har også tanker om stand up, messer, modeshow og arrangementer for foreninger og firmaer.

Til efteråret optræder Sønderborg Gospelkor ved to koncerter.

Kulturhuset er byget op over ti år og har ifølge Thomas Eje kostet 'rigtig mange penge'.

- Vi har ikke ville stifte gæld for det her. Så vi har sparet op, vi har ikke taget noget lån. Alt er betalt, siger Thomas Eje.

70 stole fra Egypten er blevet sat op til publikum. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Kobberspir og franske møbler

Oliefyret er blevet nedlagt, og skorstenen forvandlet til et eventyrligt tårn med kobberspir og guldhane. To guldengle byder velkommen på facaden. I scenerummet er der er lavet en bar af gamle skabe. De franske møbler i galleriet er fra 1800-tallet. Her står også et flygel fra 1864.

- Vi finder tingene ved antikforhandlere og i genbrug over hele landet. Vi elsker at lede efter gamle ting, smiler Katherine Scrivens Eje.

Kulturhuset stod færdigt for en uge siden, nu er det kun de sidste detaljer, der skal finpudses.

- Nu er rammen omkring det er skabt, men det har krævet tid og arbejde. Nu håber vi, at mange har lyst til at komme herud og opleve noget kultur, siger Katherine Scrivens Eje.

Galleriet er blevet nyistandsat. Her er det Thomas Ejes malerier. Foto: Timo Battefeld
Thomas Eje i baren, der er lavet af gamle skabe og reoler. Foto: Timo Battefeld
Det Blå Rum er indrettet med franske møbler og et flygel fra 1864 samt parrets malerier. Foto: Timo Battefeld
Katherine Scrivens Eje og Thomas Eje har boet på Harbæksgård siden 2008. Foto: Timo Battefeld
Der er fine, sjove og skæve detaljer overalt i det nye kulturhus. Foto: Timo Battefeld
Bogstaverne T og D stammer fra Thomas Ejes år i Las Vegas. Foto: Timo Battefeld
Fronten på kulturhuset er blevet sat i stand og pyntet op. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Sønderborg For abonnenter

70 år gammel skov er ulovlig: Træerne skal væk, men skoven får lov at overleve som krat

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Unge kastede kanonslag efter Betina og hendes børn: - Det kunne være gået helt galt

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg For abonnenter

Byens største julefrokost-arrangør undrer sig over smitteopsporingen efter udbrud: Derfor informerede vi selv

Esbjerg

Chaufførmangel, Brexit og covid-19 sender frisk fisk på skinner: Esbjerg-firma vil skære 40 procent af transporttiden

Regeringen holder pressemøde om restriktioner onsdag aften

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Sønderborg For abonnenter

Åh nej, ikke igen: Gigthospitalet har brugt rigtig meget tid på at forklare patienterne om corona

Esbjerg For abonnenter

Bygherre får gok i nødden af politikere: Beskyldes for at have bygget i ond tro og skal fjerne ulovligt opsatte kviste

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Kolding For abonnenter

Rasmus er spastiker og kæmpe håndboldfan: Det er et frirum, hvor jeg kan glemme hverdagens problemer

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

Varde

Blæste alkometer højt op om formiddagen: Mand med meget aldrende fødselsattest sigtet for spritkørsel

Annonce