Annonce
Haderslev

Efterskole overtaget: Her er den nye ejers planer

I første omgang bliver der værelsesudlejning på efterskolen - måske efterskole senere. Arkivfoto
Bjørn Ibsen, ejendomsudvikler "med speciale i store tomme bygninger", har overtaget Sommersted Efterskole i håb om at få en efterskole ind i bygningerne igen.

Sommersted: Der skal snart lys i vinduerne på den tomme Sommersted Efterskole, hvis det står til den nye ejer, Bjørn Ibsen fra Aarhus.

Fredag lagde han et opslag ud på Sommersted bys facebookside, hvori han fortæller om, hvad der skal ske:

- Vores mål med overtagelsen er, at vi om nogle år kan genstarte en efterskole i den gamle store ejendom, men her og nu vil vi for at få finansieret de løbende drifts- og renoveringsudgifter gerne starte op med værelsesudlejning. Altså en form for vandrehjem med udlejning til for eksempel turister og håndværkere. Det kræver dog at der bliver lidt mere styr på brandforholdene, hvorfor vi er i gang med at forberede opsætningen af et såkaldt Automatisk Brandanlæg (ABA). Desuden skal vi have en landzonetilladelse fra kommunen til værelsesudlejning, hvilket skal i offentlig høring. Det håber vi selvsagt på, at I vil støtte op, skriver Bjørn Ibsen.

Desuden vil der allerede i næste uge blive sat igang i en udendørs trimning af alt det grønne, og der vil blive fældet nogle af træerne.

Bjørn Ibsen uddyber over for JydskeVestkysten, at efterskolerne i hele landet har pæne elevtal, og at det heller ikke er usædvanligt, at nystartede efterskoler får mange elever fra start.

- De efterskoler, der bukker under, har ikke brugt penge på markedsføring. Jeg så en opgørelse, der viste, at de samlede udgifter til efterskolernes markedsføring i dag er på 20-25 millioner kroner, forklarer Bjørn Ibsen.

Han er derfor ikke bekymret for, at det ikke vil lykkes at finde indhold til de store bygninger. Men det kan blive "et langt sejt træk", tilføjer han.

- Sommersted Efterskole ligger centralt og tæt ved motorvejen. Det tror jeg er et godt udgangspunkt, siger han.

Annonce

Partnere

Bjørn Ibsen kommer ikke selv med kapital til udviklingen af bygningerne, men det gør nogle af de partnere, har samarbejder med.

- Så det er ikke mig, men "vi", der har overtaget skolen, siger han.

Bygningernes stand anser han for at være udmærkede, selv om der skal skiftes nogle vinduer, og hallen ser ud til at være ødelagt på grund af utæt tag.

- Derfor vil vi også forsøge at sælge hallen fra. Det er for dyrt at renovere den, og den er ikke strengt nødvendig for at kunne drive en efterskole, siger Bjørn Ibsen.

I første omgang skal der gives en landzonetilladelse i forbindelse med værelsesudlejningen, som kommer fra kommunen.

Bjørn Ibsen har også for nylig overtaget forpagtningen af den konkursramte Hejse Kro ved Fredericia.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce