Annonce
Aabenraa

Ejer af nedbrændt gård: Giv en hånd med, eller pas jer selv

JydskeVestkysten besøgte Herluf Damgaard i forbindelse med, at han og hustruen havde overtaget Lyngtofte Kro ved Genner. Arkivfoto: Mette Schulz
Folk kan tilbyde deres hjælp eller blande sig udenom, lyder det fra Herluf Damgaard, som ejer den nedbrændte gård på Nørbyvej ved Løjt.

Løjt: - Jeg generer ingen, og jeg ønsker ikke, at nogen generer mig.

Sådan lyder det fra Herluf Damgaard, som ejer grunden på Nørbyvej 100. I april sidste år nedbrændte hans og hustruens gård, og siden er der opstået en del utilfredshed på egnen, fordi der ikke er blevet ryddet op. Det giver han ikke så meget for.

- Vi er i gang, men det tager jo sin tid. Vi er ikke 20 år længere, så det går stille og roligt, siger Herluf Damgaard.

Han fortæller, at ægteparret lige har købt en ny ejendom fem-seks kilometer fra den nuværende, hvor alle tingene skal flyttes over. På Nørbyvej er planen, at stuehuset skal brækkes ned, og så skal grunden sættes til salg. Herluf Damgaard kan ikke sige noget om tidsperspektivet.

- Det ved jeg ikke. Der er mange ting, der skal tages stilling til i forbindelse med sådan en brand, og vi er i dialog med kommunen. Vi overtager den nye grund om to måneder, siger han.

I forvejen ejer de den tidligere Lyngtofte Kro, nu Lyngtofte Multihus, ved Genner, men her er det ikke meningen, der skal flyttes noget hen.

Annonce

Det bliver ikke bedre af, at andre snager. Det er så nemt at rotte sig sammen.

Herluf Damgaard

Så pænt som muligt

Kan du forstå, hvorfor folk er så trætte af, hvordan der ser ud?

- Jeg synes, vi holder det så pænt som muligt, og vi har allerede flyttet en del af det. Men mange af tingene stammer jo fra en forretning, jeg har haft, hvor jeg solgte både, biler, trailer og så videre, siger Herluf Damgaard.

Det er i øvrigt ting, han har haft svært ved at have i fred, fortsætter han.

- Vi har oplevet temmelig mange tyverier og uønskede besøg om natten. Det er da snart det største problem, siger Herluf Damgaard.

Generelt synes han, de utilfredse skulle lade ham og hustruen være i fred eller give en hjælpende hånd med.

- Det bliver ikke bedre af, at andre snager. Det er så nemt at rotte sig sammen. Folk er mere end velkommen til at komme og få en snak, men indtil videre er der kun en enkelt, der har råbt efter mig fra sin cykel. Folk kan da bare give en hånd med, hvis de er så utilfredse. Men de skal give sig til kende først, siger Herluf Damgaard.

Aaben by

  • Aaben By er et projekt fra JydskeVestkysten i Aabenraa, som giver dig mulighed for at få indflydelse på de artikler, vi laver.
  • Skriv til os, hvis du har et spørgsmål til en af vores artikler, hvis du er nysgerrig efter et særligt emne, eller hvis du bare undrer dig over noget i din by eller kommune.
  • Vi besvarer mindst ét spørgsmål om ugen og giver også vores læsere mulighed for at stemme på de bedste forslag til emner, vi kan tage op.
  • Konkret finder du spørgeformularen under vores artikler på jv.dk eller på forsiden af jv.dk/aabenraa. Desuden kan du gå ind på redaktion.jv.dk/aabenby og stille dine spørgsmål. Her kan du også læse mere om projektet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce