Annonce
Kolding

Ejer har skadet armen: Tvivl om fremtiden for spisested med sund take away

Ejeren af Proteinbar, Mari Anne Kronborg, ved endnu ikke, om hun kommer til at genåbne sit madsted, som hun lukkede i begyndelsen af coronanedlukningen. Hun har skadet sin ene arm, kan ikke arbejde på fuld tid og venter på at få en tid for en operation. Foto: Lotte Højstrøm
Siden coronanedlukningen i foråret har Proteinbar på Haderslevvej holdt lukket. Ejeren ved ikke, om spisestedet åbner igen, da hun er kommet til skade med armen og venter på operation.
Annonce

Kolding: Der har været helt tomt og aflåst hos Proteinbar på Haderslevvej, lige siden coronanedlukningen tilbage i foråret lukkede store dele af Danmark ned.

Der var alt for få kunder til at holde åbent og køre take away under coronakrisen, og selv om landets spisesteder for længst er genåbnet, har Proteinbar fortsat været lukket.

Nu fortæller ejeren, Mari Anne Kronborg, at det tvivlsomt, om stedet, der sælger palæomad, overhovedet kommer til at åbne igen.

Den primære årsag er, at hun sidste år beskadigede sin højre overarm så meget, at ledbåndet er blevet helt løst, og lang tids genoptræning har ikke hjulpet synderligt. Hun har næsten ikke noget muskelkraft tilbage i højre arm.

Derfor venter hun lige nu på besked om, hvornår hun skal opereres i armen, og den besked tikker formentlig ind i løbet af august, oplyser hun.

Og før da vil hun ikke tage stilling til en eventuel genåbning, da hun ikke kender tidshorisonten.


Jeg kan ikke arbejde fuldtids, og lige nu ved jeg ikke, hvad der kommer til at ske. Det er ikke optimalt at drive sådan et sted, hvis man ikke selv kan være der ret meget.

Mari Anne Kronborg


Hun forklarer, at også økonomiske spekulationer spiller ind i overvejelserne omkring en mulig genåbning.

Annonce

Kunder blev væk

Det er fem år siden, Mari Anne Kronborg åbnede Proteinbar sammen med sin søn. I dag er sønnen ikke længere involveret i foretagendet, og det er Mari Anne Kronborg, som har drevet madstedet frem til lukningen i foråret sammen med nogle ansatte.

- Jeg kan ikke arbejde fuldtids, og lige nu ved jeg ikke, hvad der kommer til at ske. Det er ikke optimalt at drive sådan et sted, hvis man ikke selv kan være der ret meget, fortæller Mari Anne Kronborg.

Hun fortæller, at erfaringen fra den meget korte tid, som Proteinbar nåede at holde åbent med take away-mad under coronanedlukningen, var, at når fitnesscentrene var lukket ned, var det også småt med kunder hos Proteinbar. Ifølge Mari Anne Kronborg er mange af stedets kunder folk, der træner i fitnesscenter, og da centrene var lukkede, blev kunderne også væk fra Proteinbar.

Annonce

Ufed situation

- Det er da rimelig ufedt med den her situation, men jeg håber da, at jeg kan åbne igen på et tidspunkt, siger Mari Anne Kronborg.

Hvis hun på et tidspunkt slår dørene op til Proteinbar igen, håber hun, at genåbningen af fitnesscentrene før sommerferien betyder, at kunderne derfra igen vil købe mad hos Proteinbar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Politiet i Syd- og Sønderjylland råber vagt i gevær: Boom i sager om digitale sexkrænkelser

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce