Annonce
Haderslev

Ejere, lugtgener og kørsel: Det ved vi om biogasanlægget

Kommer der til at lugte af gylle? Hvor mange transporter vil der komme? Og hvem ejer egentligt biogasanlægget? Få svarene her. Arkivfoto: Mette Mørk
JydskeVestkysten har på baggrund af informationer fra Naturbiogas Sode og dagordenen for det kommende byrådsmøde samlet et overblik over biogasanlægget.

1) Hvem står bag?

Den lokale landmand Jesper Bram er initiativtager, medejer og direktør for Naturbiogas Sode.

Jesper Bram er 35 år og bor selv på Haderslev Næs. Hans virksomhed Bram I/S driver svineproduktion fra 17 adresser, der primært er placeret på Haderslev Næs.

De to andre ejere er Carsten Lund Thomsen fra Give i Vejle Kommune og Jon Malthe-Bruun, der kommer fra Djursland.

Ifølge Jesper Bram ejer Bram I/S 20 procent af selskabet, mens Carsten Lund Thomsens Akset A/S og Jon Malthe-Bruuns MB Maskinholding ApS' ejerandel hver er på 40 procent.

Annonce
Arkivfoto

2) Hvor skal det ligge?

Biogasanlægget skal placeres på en 7,8 hektar stor grund på Hejsager Næsvej 137. Fra denne adresse er der mere end 700 meter til nærmeste nabo.

Der vil på samme grund opføres en svinestald, der har kapacitet til at lave 40.000 grise årligt. Byggeriet til denne er godkendt og starter ifølge Jesper Bram mandag morgen.

3) Hvornår ved vi, om det bliver til noget?

Forslaget skal behandles af byrådet den 28. maj.

Herefter sendes forslaget, miljøvurderingen af planen og miljøvurderingen af projektet i offentlig høring i otte uger, hvorefter der vil komme en afklaring.

Arkivfoto

4) Hvad med kørsel?

Miljøvurderingen af anlægget vurderer, at der vil komme mere trafik på vejene til anlægget, men at der vil laves foranstaltninger, som gør, at trafikken kan afvikles uden væsentlige gener for naboer.

Bram I/S vil selv levere gylle fra 15 adresser på Næsset, og der er indgået forhåndsaftaler med 14 lokale landmænd om at levere til anlægget. Som udgangspunkt vil der ikke blive hentet gylle nord for fjorden.

Biogasanlægget har lavet beregninger, der forestiller det værst tænkelige scenarie. Disse viser, at der på en enkelt gennemsnitsdag kan være op til 36 transporter, der kører til og fra anlægget. I spidsbelastningerne, som svarer til cirka 40 dage om året, vil der være op til 71 transporter om dagen.

Der bliver ikke transport gennem Starup eller Haderslev by.

Der etableres desuden en svingbane ved indkørslen til Hejsager Næsvej, som vil blive betalt af Naturbiogas Sode.

Arkivfoto

5) Kommer det til at lugte?

Biogasanlægget er ifølge Naturbiogas Sode designet ud fra moderne teknologi, og alle beregner skulle vise, at anlægget ikke vil give anledninger til væsentlige lugtgener for lokalområdet.

Anlægget oplyser, at en beregning af lugt ved normal drift har vist, at der ikke er lugt over 1,0 OU/m³ - som er det godkendte i byzone - mere end 722 meter væk, hvilket svarer til afstanden fra skorsten til Grarupvej 52, som er nærmeste nabo.

Der vil estimeret set være cirka fem dage om året, hvor der vil kunne forekomme lugt fra anlægget i forbindelse med vedligeholdelse af dette.

I miljøvurderingen fremgår det desuden, at de lugtkrav, der stilles i bymæssig bebyggelse, overholdes. Vurderingen er derfor, at der ikke vil være væsentlige lugtgener fra biogasanlægget.

Den inderste mørkeblå streg viser grænseværdien 1,9, som ifølge Natubiogas Sode er det, der maksimalt må lugte i en landzone. Den yderste lyseblå streg viser 1,0 OUE, som er det tilladte i en byzone. Illustration: Naturbiogas Sode
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce