Annonce
Esbjerg

Logitrans-duo hyldes for deres indsats under covid-19

Gitte Kirkegaard og Dorte Pedersen fra Ribe-virksomheden Logitrans A/S. Pressefoto
Der bliver ikke uddelt en pris som Årets Ejerleder 2020 i år. Prisuddelingen er påvirket af covid-19, og derfor har PwC, Nykredit og Dansk Erhverv, som hvert år uddeler prisen, i år valgt at udpege 21 ejerledere, der har vist samfundssind og handlekraft og tænkt anderledes i en krisetid. To af dem er søstrene Gitte Kirkegaard og Dorte Pedersen fra Ribe-virksomheden Logitrans A/S.
Annonce

RIBE: Covid-19-krisen har været en stor udfordring for Logitrans A/S,, som ejes af Gitte Kirkegaard, der er adm. direktør, og af søsteren Dorte Pedersen, der er produktionsdirektør. Men covid-19-krisen har også været et læringsmæssigt vendepunkt for familievirksomheden, hvor de to søskende og resten af teamet på få dage fik vendt skuden ved blandt andet at implementere og investere i digitale idéer og koncepter. Derfor blev de to søstre indstillet til prisen Årets Ejerleder 2020.

- Selv om de nye digitale tiltag i starten mødte modstand blandt de mest skeptiske medarbejdere, lykkedes det Gitte og Dorte at ændre medarbejdernes mindset, og alle kom med på digitaliseringen. Gitte og Dorte har dermed vist stor handlekraft og tænkt anderledes i en krisetid, der kan være til inspiration til andre, lyder det fra juryen bag Årets Ejerleder 2020 i en pressemeddelelse.

Annonce

Digitalisering var vejen frem

De forskellige digitale tiltag har medført nye kunder, nye distributionskanaler og nye produkter, og det er sket gennem en høj grad af kommunikation og transparens, så hele teamet i Logitrans har været inkluderet og informeret i de omskiftelige covid-19-tider. I perioden er det eksempelvis lykkedes at flytte produktion fra Ribe til Kina, uden at de som vanligt har været i landet, takket være nye, digitale arbejdsformer. Logitrans har blandt andet også lanceret "Det virtuelle akademi" i covid-19-tiden, som de fortsætter med, også efter genåbningen. Det har bragt dem, der ved noget om produktet tættere på dem, der ved noget om kunderne - uanset hvor de måtte befinde sig på landkortet.

- I hele perioden har Gitte og Dorte informeret holdet, holdt dem tæt til sig, lavet arbejdsfordeling - og sikret en god balance mellem arbejds- og privatliv. Der blev købt uddannelsesforløb til tiden, hvor alt stod stille, der blev doneret værnemidler til Esbjerg Sygehus - og antallet af flexjobs og lærlinge forblev uændret. Det er at udvise samfundssind i en krisetid, lyder det fra juryen.

Logitrans

Logitrans er familievirksomhed, som har eksisteret i 80 år.

I 2015 gav Erling Pedersen posten som administrerende direktør videre til sin datter, Gitte Kirkegaard.

I dag er Logitrans blandt verdens førende udbydere af internt transportmateriel og har flere end 100 ansatte inden for udvikling, produktion, salg og service.

Annonce

Ingen pris i år

Der bliver ikke uddelt en Årets Ejerleder 2020 i år. Prisuddelingen er påvirket af covid-19. Derfor har PwC i år valgt at udpege 21 ejerledere, der har vist samfundssind og handlekraft og tænkt anderledes i en krisetid - for at sikre forretning og arbejdspladser og for at hjælpe samfundet, hvor det har været muligt.

Det er ejerledere, der bidrager til fællesskabet, til samfundet og til genstarten af Danmark, og som andre kan blive inspireret af. Der udnævnes således ikke i år en vinder af Årets Ejerleder 2020, oplyser PwC i en pressemeddelelse. /mw

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Dyr redningsaktion: Bravo Tours sender kæmperegning til skatteyderne

Annonce