Annonce
Varde

Ejerne af Filsø er klar til at drive kronvildtet ud til naboerne

Bestanden af kronvildt er vokset meget, hvorfor der på fredag for første gang i mange år holdes en fællesjagt ved Filsø. Målet er især at skyde kalve og hinder. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Siden Aage. V. Jensen Naturfond delvist genoprettede Filsø i 2012, har der ikke været jagt på kronvildtet. Bestanden er derfor eksploderet i området. Fredag holdes en kæmpe fællesjagt i samarbejde med Naturstyrelsen Blåvandshuk.

Filsø: Rudler på mellem 200-300 styk kronvildt er ikke et særsyn i området ved Filsø. Landets sjettestørste sø, som Aage V. Jensen Naturfond delvist genoprettede i 2012. Siden da har der ikke været drevet fællesjagt på bestanden af kronvildt, som derfor er eksploderet.

Ikke kun ved Filsø men i hele området, som også dækker Forsvarets øvelsesarealer og Naturstyrelsens plantager. På fredag råder ejerne af Filsø i samarbejde med Naturstyrelsen Blåvandshuk bod på det forsømte, når der holdes en stor fællesjagt.

Opsynsmand og skytte Jørgen Andersen på Filsø fortæller, at de med hjælp fra jægere og hunde fra jagtforeningerne i Henne og Stausø vil drive området ved Filsø.

- Vi opfordrer alle naboer til at skyde det, der kommer ud, siger Jørgen Andersen.

Han fortæller, at landmændene de senere år har klaget over den voksende bestand af kronvildt, som kan stå bag ret så store markskader.

- Vi sætter selv en halv snes mand på poster for at skyde nogle dyr, siger Jørgen Andersen.

Annonce

Program

  • Fredag den 17. januar klokken 8.00 er der fælles parole hos Blåbjerg Flugtskydningsklub, Strandvejen 182, 6854 Henne.
  • Klokken 9.00-12.00 afdrives pilekrattet omkring Filsø.
  • Klokken 13.30-14.00 er der vildtparade hos Blåbjerg Flugtskydningsklub.

Nu har vi chancen

Det er efter pres fra blandt andre Hans Christian Olesen, formand for Henne Jagtforening, at der nu laves en fællesjagt.

- Det er det, vi ønskede. Og jeg håber, at naboerne vil være med, så vi kan gøre noget ved det, når vi har chancen, siger Hans Christian Olesen.

Der er fælles parole og efterfølgende parade hos Blåbjerg Flugtskydningsklub ved skovrider Jacob Palsgaard Andersen fra Aage V. Jensen Naturfond.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland For abonnenter

Trods udsigt til blodrødt regnsskabsår: Hotel Koldingfjord satster stort på opgradering af personalet

Annonce