Annonce
Udland

Eks-premierminister kalder Boris Johnson populist

Jack Taylor/Ritzau Scanpix
David Cameron beskylder Johnson for kun at støtte brexit for at fremme sin egen politiske karriere.

Den tidligere britiske premierminister David Cameron retter et usædvanligt hårdt angreb mod sit lands nuværende leder, Boris Johnson, i uddrag af sine erindringer, som blev offentliggjort søndag.

Cameron beskylder Johnson for kun at støtte brexit for at fremme sin egen politiske karriere.

Den tidligere regeringschef siger, at Johnson mente, at han ville blive en politisk stjerne i det konservative parti, hvis han gik ind for brexit under valgkampen op til den britiske EU-folkeafstemning i juni 2016.

Cameron siger, at Johnsons egen mening dengang var, at der burde udskrives endnu en folkeafstemning for at få bekræftet betingelserne ved et brexit - en påstand, som Johnson siden har bestridt i stærke vendinger.

I et uddrag af Camerons erindringsbog, der er blevet offentliggjort af The Sunday Times, bliver EU-modstanderne også beskyldt for at lyve over for befolkningen.

Johnson og en af hans nøgleministre, Michael Gove, som tidligere var en af Camerons nære venner, bliver beskyldt for at stå for en "populistisk linje", hvor de lægger eksperter for had og forvansker fakta.

Den 52-årige Cameron, som tog initiativet til EU-folkeafstemningen i forventning om, at briterne ville stemme for at blive i EU, har stort set holdt sig væk fra det offentlige liv siden den historiske brexit-afstemning.

Men udgivelsen af hans politiske erindringer kommer på et eksplosivt tidspunkt, hvor briterne fortsat er i dyb krise omkring brexit, og hvor der hersker stor uvished om, hvad der vil ske med brexit-datoen den 31. oktober.

Cameron afslører, at han forsøgte at holde Johnson blandt EU-tilhængerne i 2016 ved at tilbyde ham posten som forsvarsminister i hans regering.

Men Johnson valgte ifølge Cameron at følge sin politiske ærgerrighed og spillede højt spil med et brexit, som han egentligt ikke ønskede og ikke troede på.

- Johnson troede, at EU-modstanderne, som ønskede brexit, ville tabe folkeafstemningen, og hvis det ikke skete, så ville der altid være nye forhandlinger og en ny folkeafstemning, skriver Cameron.

Han angiver, at Boris Johnson vurderede, at "hvilken som helst fremtrædende konservativ politiker, der gik ind og førte an i kampagnen for brexit, som var så ladet med henvisninger til patriotisme, uafhængighed og romantik, ville blive politisk stjerne i det konservative parti".

Cameron betegner i sine længe ventede erindringsbog Johnsons og Goves adfærd over for deres egen regering som "modbydelig". Han siger, at de vendte det blinde øje til nej-sidens ubehagelige handlinger med hensyn til fordrejninger af fakta.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce