Annonce
Udland

Eksguvernør vil være demokraternes præsidentkandidat

Brian Snyder/Reuters

Deval Patrick, der tidligere var guvernør i Massachusetts, stiller op i ræset om præsidentposten i USA.

Den tidligere Massachusetts-guvernør Deval Patrick kaster sig formelt ind i Demokraternes primærvalg i USA.

Det er den nyeste tilføjelse til listen af personer, der forsøger at blive demokraternes præsidentkandidat ved valget i 2020.

Deval Patrick annoncerede sit kandidatur i en video på sin hjemmeside, skriver nyhedsbureauet AFP.

I videoen siger Deval Patrick, at han har et mål om at bygge en mere bæredygtig og inkluderende udgave af "Den amerikansk drøm".

- Jeg annoncerer i dag mit kandidatur til posten som USA's præsident, lyder det videre fra den tidligere guvernør i videoen, der varer to minutter og 35 sekunder.

Deval Patrick var guvernør i Massachusetts fra januar 2007 til januar 2015.

Den tidligere guvernør hører ikke til de mest kendte navne på USA's politiske scene, så han kan få vanskeligt ved at hale ind på navne som Joe Biden, Elizabeth Warren og Bernie Sanders.

De tre topper meningsmålingerne i det demokratiske felt, der med Patricks kandidatur tæller 18 personer.

Tirsdag tog en anden mulig demokratisk kandidat, milliardæren Michael Bloomberg, et skridt nærmere præsidentvalgkampen i 2020.

Det skete, da han indleverede den officielle ansøgning om at få sit navn på stemmesedlen ved det demokratiske primærvalg i delstaten Arkansas.

Fire dage tidligere havde han fået papirarbejdet på plads, så han kan stille op i Alabama.

Både Arkansas og Alabama er blandt de delstater, hvor det demokratiske primærvalg finder sted på den såkaldte "Super Tuesday" 3. marts.

Hverken Bloomberg eller Patrick har endnu formelt meddelt, at de stiller op.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce