Annonce
Haderslev

Ekspert: Besparelser kan ende med at blive dyre

Det kan i sidste ende blive rigtig dyrt at flytte midler fra specialområdet til almenområdet. Foto: Jacob Schultz

Det kan komme til at koste både menneskeligt og økonomisk, hvis Haderslev Kommune vælger at flytte ressourcer fra specialområdet til almenrådet, advarer en ekspert i inklusion.

HADERSLEV: Brian Degn Mårtensson, der er phd. fellow ved Aarhus Universitet og forfatter til en lang række bøger om specialpædagogik, undrer sig over, at Haderslev Kommune tirsdag aften besluttede at flytte ressourcer fra specialområdet til almenområdet.

- Jeg blev overrasket, da jeg hørte om, at man i Haderslev ville lave denne øvelse, fordi nationalt er der tendens til, at bølgen går den anden vej, forklarer Brian Degn Mårtensson og uddyber:

- Fra 2011 til 2016 var der mange kommuner, der gjorde, som Haderslev Kommune nu agter at gøre, og flyttede midler fra specialområdet til almenområdet. Siden har flere vendt om. Nogle steder blev der undervejs oprettet nye inklusionsklasser, som reelt er specialklasser, fordi man måtte sande, at børnene med særlige behov ikke bare lige kunne inkluderes i de almene klasser.

Annonce

Planen for planen

Tirsdag den 9. oktober vedtog byrådet at flytte penge fra specialområdet til almenområdet. I følge budgetforslag vedtages uden ændringer, skal der flyttes 3,2 millioner kroner i 2019 og 7,6 millioner kroner i 2020. Dertil kommer årlige besparelser på driften.

Onsdag den 7. november inviteres bestyrelserne for Louiseskolen og Moltrup Skole til et dialogmøde med udvalget for børn og familie.

Onsdag den 14. november er sidst frist for at indsende høringssvar. Hvis byrådet beslutter, at der skal flyttes penge fra specialområdet til almenområdet, er det er herefter udvalget for børn og familie, der skal beslutte, hvordan den økonomiske model i givet fald skal se ud.

Mandag den 3. december skal udvalget for børn og familie holde møde. På dette møde besluttes modellen for, hvordan penge flyttes fra specialområdet flyttes til almenområdet.

Legalt at spare

Brian Degn Mårtensson har bidt mærke i, at Henrik Rønnow (S) formanden for børn- og familie har understreget, at besparelserne og omfordelingen betyder, at det almene område tilføres 20 millioner kroner ekstra, så færre elever får brug for Louiseskolen, men han tvivler på, at de 20 millioner kroner vil kunne forslå:

- Det bliver svært, hvis man også fysisk skal lave nogle forandringer. Dertil er jeg meget spændt på, hvordan man vil sikre, at lærerne kan tilrettelægge en undervisning der kan tilgodese de her børns særlige behov, fordi tankerne om inklusion blev udarbejdet før lærerne blev omfattet af de nuværende arbejdstidsregler, , hvilket betyder, at det i dag vil være ret få lærere, der vil have tid til denne særlige forberedelse.

- Men politikerne vil jo nok svare, at de altså er nødt til at spare, fordi der er kun så og så mange penge, hvad ville så være det smarte at gøre?

- Selvfølgelig er det legitimt for politikere at spare, også at ville spare på specialområdet, problemet er måden, man vil gøre det på, altså ved at gøre almeområdet mere inkluderende. Det er der ikke erfaringer der tyder på. Der er nogen der kommer til at lide ved det her, og det kan man ikke lægge skjul på, siger Brian Degn Mårtensson, og fortsætter:

- Det store spørgsmål er, hvordan kan man lide mindst. Er det ved at have en intakt men budgetmæssig forringet Louiseskole med færre lærere, ture og aktiviteter og samme antal børn, eller er det ved at beholde børn i almenområdet, som i virkeligheden burde have gået på Louiseskolen. Som jeg ser det, er det reelt de to valg man har, men at påstå man kan afbøde effekten ved at inkludere flere i almenområdet, tror jeg ikke på. Det er bare dyrere at undervise børn med særlige behov.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce