Annonce
Indland

Ekspert: De unge er afhængige af de sociale medier

Kunstmuseet har i en snes år interesseret sig særligt for, hvad der sker i mødet mellem børn og kunst. Nu har 2.b været med til at sætte ord på - og lave undervisningsmateriale til andre børn.

Vi kommer ikke til at se de unges forbrug af internettet og de sociale medier aftage, forklarer ekspert, der mener, at de unge er inde i en afhængighed, som de ikke kan komme ud af.

Det er helt normalt, at unge får lysten til at kvitte de sociale medier såsom Facebook, lyder det fra Søren Schultz Hansen, der er digital ekspert og ekstern lektor hos Copenhagen Business School. Det er dog sjældent, at tanken kommer videre, og hvis den gør, er det kun i perioder såsom med Daniel de Taeje, der til JydskeVestkysten har fortalt, at han kun er på Facebook om fredagen for at skære ned.

- Der er tre ting, der skaber afhængigheden og gør det meget svært at stoppe. Det første er den kemiske reaktion, der sker, når man får et "like" og derved et skud dopamine. Det er på linje med narkomani, forklarer han.

Den anden afhængighed skabes, fordi meget af det praktiske i de unges liv bliver arrangeret på Facebook. Den tredje faktor er, at de unges sociale liv i dag ofte er på de sociale medier.

- Det er hvis ikke umuligt så meget svært i det moderne samfund at lukke helt ned. Du vil lukke døre for det sociale og praktiske liv. Derfor ser vi kun, at folk forlader de sociale medier i et kort stykke tid. Det er næsten umuligt andet, siger Søren Schultz Hansen, der har skrevet bøgerne "Digitale indfødte på job" og "Årgang 2012", om de unge og det digitale forbrug.

Han tror derfor heller ikke, at der vil komme en større modreaktion til den digitale bølge.

- Vi ser det i det små såsom med Daniel, men det bliver ikke andet end små skvulp, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Annonce