Annonce
Esbjerg

Ekspert: Esbjerg Kommune bør ændre regulativet for Mølledammen

En af Danmarks førende vandløbseksperter mener, Esbjerg Kommune bør få udarbejdet et nyt vandløbsregulativ for Mølledammen og Ribe Østerå, og af konflikten om Mølledammen er et oplagt mulighed for at få det revideret. Foto: Martin Ravn
Manden bag Danmarks nuværende vandløbslov, Bent Lauge Madsen, mener Esbjerg Kommune bør revidere regulativet for Mølledammen i Ribe. Faktisk bryder de loven ved ikke allerede at have gjort det, men det medfører ingen konsekvenser for kommunen som vandløbsmyndighed. Alligevel mener Bent Lauge Madsen, at kommunen har vedligeholdt Mølledammen på den rigtige måde.

Ribe: En af Danmarks mest respekterede vandløbseksperter er ikke mand for at pakke tingene ind, når talen falder på Ribes Mølledam.

- Umiddelbart tror jeg, klagerne har en dårlig sag. Vandløbsloven handler om vandføring, ikke æstetik, og jeg er ret sikker på, at kommunens miljøchef har fat i den lange ende rent juridisk. Forvaltningen har andet at lave for skatteborgernes penge end at pynte på dammen, for det gør hverken fra eller til med hensyn til vandafledningen.

Biolog Bent Lauge Madsen fra Lemvig, der i mere end 60 år har arbejdet med vandløb i ind- og udland, og blandt andet er manden bag Danmarks nuværende vandløbslov, har igennem de forløbne måneder fulgt med i sagen om grøden og vandstanden i Ribes Mølledam. Samtidig har han fulgt Esbjerg Kommunes og lodsejernes ageren i sagen om manglende vedligehold af Kongeåen, og selvom han mener Mølledammens vandføring er det primære, så forstår han godt, at ripenserne gerne vil have en pæn dam.

Men selv en erfaren vandløbsekspert som Bent Lauge Madsen har vanskeligt ved at gennemskue Esbjerg Kommunes ageren i Mølledammen.

- I det gældende regulativ står der, at grøden skal skæres fra bred til bred, og at aflejret sand skal oprenses, og at det er tilladt at grave i den faste bund. Jeg mener, at kommunen skal se at få udarbejdet et forslag til et revideret og opdateret regulativ, og under den offentlige fremlæggelse gå i dialog med relevante interessenter. Og så kunne de jo prøve at føje kritikerne af deres praktiserede vedligeholdelse – eller mangel på samme - ind i et revideret regulativ. Det er nok det billigste, men mangler en vandløbsfaglig begrundelse, siger Bent Lauge Madsen.

Annonce

Kommunens pligt

Kommunernes ansvar efter vandløbsloven lyder på, at et offentligt vandløbs skikkelse, vandføringsevne og vedligeholdelse fremgår af et regulativ, som kommunen er forpligtet til at udarbejde. Kommunen er direkte ansvarlig for at sikre, at de offentlige vandløb fungerer i overensstemmelse med regulativet.

Ifølge Vandløbsloven har man som kommune og vandløbsmyndighed pligt til at udarbejde et nyt regulativ, hvis der foretages en praksisændring, hvilket er sket i forbindele med overgangen fra amt til kommune. Dette skal godkendes både i Byrådet og i Miljøstyrelsen.

Bent Lauge Madsen har også noteret sig den giftige debat, der kører på lokale facebooksider, og i særdeleshed på siden RykInd Ribe. Han forklarer, at den negative tone han ser her er i en klasse for sig, og derfor ønsker han ikke at oplyse sine kilder bosiddende i Ribe-området, fordi han dermed risikerer at udsætte dem for den personlige hetz, der er gået ud over navngivne embedsmænd ved kommunen.

Undrer sig

Han forklarer, at regulativer skal overholdes, men at regulativer kan ændres, og han undrer sig over, at det ikke er sket som en konsekvens af, at Esbjerg Kommune rent faktuelt ikke overholder deres eget regulativ. Bent Lauge Madsen har i sit store netværk en kilde fra det tidligere Ribe Amt, der har forklaret ham, at amtet ikke nåede at revidere 1970-regulativet, og at det dermed må være en oplagt opgave for Esbjerg Kommune at tage fat på denne opgave, specielt i lyset af den verserende sag.

- Men det er helt naturligt, at der er vandplanter i et vandløb, herunder i dammen uden for strømrenden, og at de er til gavn for biodiversiteten og den naturlige flora og fauna, som myndigheden også skal tage hensyn til. Det kan være et krav i Natura 2000-områder, for laver kommunen modstridende indgreb her, så kan det give problemer, der langt overskrider stridigheder med lokale borgere, og for EU er intet problem for småt til ikke at lave en stor sag ud af det, siger Bent Lauge Madsen, der mener, at Esbjerg Kommune bør bruge kræfterne på at forbedre vandmiljø og naturen generelt i stedet for at bruge mange kræfter på konflikter om små bynatur-områder, som ingen betydning har for den biologiske mangfoldighed.

- For mig at se handler det om vandføringsevne. Så må det være fuldt tilstrækkeligt kun at skære og oprense i en strømrende, og åen går jo igennem Mølledammen som en strømrende. Formelt skal regulativer følges eller revideres, men der er intet nyt i, at man tilpasser vedligeholdelsen i takt med de erfaringer, man indhøster, siger han.

Bør samle op nu

Regulativer skal følges eller revideres, men ingen af delene er sket? Når andre ikke følger en lov har det en konsekvens, men når en vandløbsmyndighed som Esbjerg Kommune ikke overholder reglerne hedder det, at man tilpasser vedligeholdelsen i takt med de erfaringer, man indhøster. Kører man for stærkt i en bil kan man ikke undskylde sig med, at man er ved at tilpasse sig i forhold til de erfaringer, man får ved at køre for stærkt? Kan det være rigtigt, at kommunen ikke skal overholde et regulativ, der sort på hvidt siger, at Mølledammen skal oprenses fra bred til bred? Hvad har man det så for, hvis det kan bøjes som kommunen ønsker det?

- Har kommunen lavet fejl, så er det at de ikke i tide har revideret det gamle regulativ. Det bør de samle op på nu, så alle kan blive hørt. Det er den mest fornuftige løsning, men jeg mener forvaltningen har vist respekt for kommunens pengekasse ved - ganske vist næppe formelt lovligt - at tilpasse grødeskæringen til en ny virkelighed end den, der var i 1970.

Er der konsekvenser for kommunen ved at bryde loven og ikke lave et nyt regulativ?

Et regulativ er et retsdokument for både lodsejer og vandløbsmyndighed i forhold til naturen. Har man ikke et gældende regulativ, bryder man lovgivningen og så må landets øverste myndighed ind i sagen, for hvad skal man ellers rette sig efter? Der findes ikke en facitliste med svar på dette område, men der må komme en klage, og så må nævn eller domstole reagere. Der er sager, hvor vandløbsmyndigheden ikke har overholdt regulativet, og hvor kommunen er blevet dømt eller har fået besked på at genoprette vandløbet til regulativmæssig bund eller bredde, men ofte klares det ved et mindeligt forlig.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce