Annonce
Erhverv

Ekspert: Giftig cocktail af corona og olieprisens kollaps er kritisk for Esbjerg

Oliehistoriker og Nordsø-ekspert Morten Hahn-Pedersen slår fast, at usikkerheden for olieindustrien nok er større denne gang. I 2014 kollapsede oliemarkedet, men med corona oveni er der tale om en dobbelttrussel. Og der er ingen tvivl om, at Esbjerg er ekstra hårdt ramt, fordi den sorte offshore med alle dens underleverandører er placeret her. Arkivfoto: Bent Sørensen/Medvind
Esbjerg og byens oliebranche befinder sig i en dobbelt klemme, som kan udvikle sig meget alvorligt for byen, siger oliehistoriker og Nordsø-ekspert om effekterne af coronakrisen og olieprisens kollaps.

Coronakrise: Mens coronakrisen har vendt og op ned på danskernes tilværelse, er landets femtestørste by, Esbjerg, under dobbelt beskydning, fordi også byens store olieindustri lige nu er sendt til tælling efter olieprisens kollaps.

Esbjerg mistede for nogle få år siden estimeret 2000-3000 arbejdspladser, da olieprisen i efteråret 2014 pludselig droppede og forblev permanent lav i en meget lang efterfølgende periode. Med en aktuel oliepriskrig mellem Rusland og Saudi-Arabien er olieprisen faldet til under 30 dollar per tønde med et voldsomt fald i den norske krone til følge.

Samtidig påvirkes olieindustriens virksomheder som mange andre af coronapandemien, som igen forstærker oliekrisen, idet olieforbruget er faldet drastisk blandt andet eksemplificeret ved de tusindvis af flyvemaskiner, som for tiden er parkeret rundt i verdens lufthavne.

Morten Hahn-Pedersen er oliehistoriker, Nordsø-ekspert og tidligere direktør på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Han siger direkte, at Esbjerg og byens oliebranche befinder sig i en dobbelt klemme, som kan udvikle sig meget alvorligt for byen.

- Usikkerheden er nok større denne gang. Sidste gang kollapsede oliemarkedet, men denne gang med corona oveni har vi en dobbelttrussel. Og der er ingen tvivl om, at Esbjerg er ekstra hårdt ramt, fordi den sorte offshore med alle dens underleverandører er placeret her. Hvis denne situation kommer til at medføre lukninger af store virksomheder, vil det igen betyde mange flere arbejdsløse, ligesom skatteborgerne i kommunen formentlig vil komme til at mærke det, siger Morten Hahn-Pedersen.

Der er ingen tvivl om, at Esbjerg er ekstra hårdt ramt, fordi den sorte offshore med alle dens underleverandører er placeret her.

Morten Hahn-Pedersen, oliehistoriker

Kritisk billede

Morten Hahn-Pedersen sigter blandt andet til en artikel, som netmediet Finans bragte torsdag, hvor flere esbjergensiske underleverandører tegner et billede af en kritisk situation.

- Situationen er meget uheldig for os. Vores aktivitetsniveau er gået 70 procent ned. Og det er, fordi vores kunder ikke tillader, at vi kommer på besøg i deres virksomheder, siger Jens Peder Thomsen fra Ocean Team Group til Finans.dk

Opfattelsen blandt de danske leverandører er også, at olieselskaberne aktuelt holder produktionen kørende, men at den lave oliepris på sigt kan føre til permanente nedskæringer i aktiviteten.

- De får under det halve af prisen for den vare, de producerer, og det gør, at indtjeningen er lav. Og det betyder, at de er nødt til at revurdere deres situation. Det er min fornemmelse, at det er det, der foregår lige nu, siger Jesper Høj-Hansen, administrerende direktør i Norsea, tidligere Danbor.

Annonce

Tiden løber

Franske Total, der er ansvarlig for olieoperationen i den danske del af Nordsøen, har allerede varmet op til markante reduktioner som følge af den aktuelle situation. Totals topchef, Patrick Pouyanné, sagde i sidste uge, at selskabet går efter besparelser på fem milliarder dollars, knap 35 milliarder kroner, ved blandt andet at skære 20 procent af investeringerne.

Total i Danmark har ikke ønsket at uddybe situationen over for avisen.

Ifølge Morten Hahn-Pedersen er tiden en særdeles vigtig faktor i forhold til, hvordan olieindustrien kommer videre.

- Lige nu er situationen selvsagt nærmest uoverskuelig - spørgsmålet er, hvornår olieprisen retter sig op igen, og hvor lang tid coronakrisen varer, men én ting er helt sikkert; vi har ikke al tid i verden, siger Hahn-Pedersen, der fremhæver, at olieprisnedturen dybest set har baggrund i en fælles mission mellem Rusland og Saudi-Arabien, der skal knække den amerikanske skiferolie-industri.

Mens coronakrisen har vendt og op ned på danskernes tilværelse, er landets femtestørste by, Esbjerg, under dobbelt beskydning, fordi også byens store olieindustri lige nu er sendt til tælling efter olieprisens kollaps. Arkivfoto: Annett Bruhn
Annonce
Erhverv For abonnenter

Høsten er landmændenes eksamen: Det tegner til en middelpræstation til god pris

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Voldsom stigning i brug af ufaglærte: Her plejes flest ældre af ansatte uden uddannelse i Syd- og Sønderjylland

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Vejen For abonnenter

Brian tabte 90 kilo: - Min kone siger, hun har fået en mand

Aabenraa

Politiet efterlyser: 68-årig dement kvinde er gået fra Rødekro

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv For abonnenter

Karriere i Forsvaret: Kombinationen af teori og praksis klæder officererne på til at blive gode ledere

EfB

Ny kvinde i lægestaben: EfB med nødberedskab på bænken

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Sønderborg For abonnenter

Arthur lod håret gro efter at have haft kræft tæt på livet: Nu lader han de lange lokker falde

Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Annonce