Annonce
Billund

Ekspert giver Ulrich ret i kritik af arbejdsmængden: Politik er blevet dobbelt så tidskrævende

Det kræver tid at være medlem af byrådet. Ifølge kommunalforsker Roger Buch bruger et byrådsmedlem i gennemsnit 18-20 timer om ugen på politisk arbejde. Arkivfoto: Christer Holte

Det er tidskrævende at sidde i byrådet. For tidskrævende, lyder det fra flere. Ekspert vurderer, at arbejdsbyrden for en kommunalpolitiker siden reformen i 2007 er blevet fordoblet.

Billund Kommune: Et byråd skal være repræsentativt. Men er det det, når erhvervsmennesker vælger det fra på grund af tidsforbruget?

Sådan lyder spørgsmålet fra Ulrich Kristensen (R), der pr. 1. september træder ud af Billund Byråd. En ny og mere tidskrævende civil erhvervskarriere er ikke forenelig med at bruge en stor mængde tid på politisk arbejde.

At det er tidskrævende at sidde i byrådet, og at det gennem de senere år er blevet mere tidskrævende end tidligere, er kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ikke i tvivl om.

- Der er ingen tvivl om, at arbejdsbyrden er vokset med reformen i 2007, hvor man reducerede antallet af politikere fra 4700 til 2500. Det gjorde man, selvom det er det samme arbejde, der skal løftes. Der er jo lige mange skoler, daginstitutioner, biblioteker og så videre, siger Roger Buch, der vurderer, at arbejdsbyrden for lokalpolitikere er blevet fordoblet.

- Hvor man før i tiden i mange kommuner kunne klare sig med at bruge 8-10 timer om ugen på at være byrådsmedlem - i små kommuner måske endnu mindre - ligger man i dag typisk på 18-20 timer om ugen på det politiske arbejde, siger han.

Annonce

Hvor man før i tiden i mange kommuner kunne klare sig med at bruge 8-10 timer om ugen på at være byrådsmedlem - i små kommuner måske endnu mindre - ligger man i dag typisk på 18-20 timer om ugen på det politiske arbejde.

Roger Buch, kommunalforsker

Møde hver fjerde dag

Ulrich Kristensen har netop angivet stærkt tidspres som den primære årsag til, at han træder ud af byrådet. Han har givet sin mødekalender videre til sin afløser, Daisy Nykjær-Andersen, og den viser, at der i årets sidste fire måneder er booket 30 forskellige møder.

- Det er fysiske møder. Nogle er måske kortvarige, mens andre kan være heldagsmøder. Men det er 30 gange på 120 dage, at der er et fysisk møde. Dertil kan du lægge al forberedelse og borgerkontakt og løbende henvendelser, siger han.

Ifølge Roger Buch har man netop forsøgt at kompensere for det øgede tidsforbrug ved at hæve vederlagene, så byrådsmedlemmerne har mulighed for at købe sig fri fra det civile job. Men hvis det sker i for høj grad - eller hvis kommunalbestyrelsen ligefrem bliver professionaliseret - er ulempen ifølge Roger Buch, at politikerne kan miste noget af følingen med lokalsamfundet.

Bestyrelse i helikopteren

Ulrich Kristensen så gerne, at antallet af byrådsmedlemmer blev beskåret kraftigt. Så kraftigt, at byrådet kunne være sammenligneligt med bestyrelsen i en privat virksomhed, der aldrig kunne drømme om at have 25 bestyrelsesmedlemmer, der tager sig af til tider ret små sager.

- Man skulle have en bestyrelse, der sidder oppe i helikopteren og viser retningen, og så skal man stole på, at embedsværket kan navigere inden for det, siger Ulrich Kristensen.

Det forslag har ifølge Roger Buch dog én meget stor svaghed: At politikerne dermed vil skubbe den reelle magt fra sig.

- Så bliver det i langt højere grad direktionen og embedsmændene, der kører butikken. Så bliver politikerne nogle meget tilbagetrukne mennesker, som sidder og træffer nogle meget overordnede beslutninger. Så vil man kunne diskutere, om det ikke er direktionen, der har den reelle magt, lyder det fra Roger Buch.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce