Annonce
Indland

Ekspert i EU-ret og glad for opera og biler

Seniorkonsulent Peter Vesterdorf fotograferet i maj 2014. Onsdag den 26. januar fylder han 80 år. Foto: Bidstrup Stine/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Peter Vesterdorf gjorde juridisk karriere som ekspert i EU-ret og statsstøtte, blandt andet i Håndværksrådet. Onsdag den 26. januar runder han 80.

I årtier var lic.jur. Peter Vesterdorf kendt som en af landets førende eksperter i EU's regler om statsstøtte.

Hans karrierevej begyndte snorlige: Efter studentereksamen fra Haslev Gymnasium i 1961 aftjente Vesterdorf værnepligt i Den Kgl. Livgarde og tog derefter fat på jurastudiet i København.

Peter Vesterdorf, som den 26. januar fylder 80, blev cand.jur. i 1969, og senere tog han licentiatgrad med en afhandling om Europa-Parlamentet og europæisk integration.

Annonce

Karrieren indledte han som medarbejder i Venstres sekretariat i Folketinget og derefter fuldmægtig i Europa-Parlamentet 1973-1977.

Herfra rykkede han i 1978 hjem til en stilling i Udenrigsministeriet, inden han i 1983 blev ansat som referendar (en person, der forelægger en sag) ved EF-Domstolen i Luxembourg - som i dag hedder EU-Domstolen.

Kendt i en større offentlighed blev Vesterdorf, da han i årene 1987-2009 var kontorchef i Håndværksrådet. Her blev han en ofte brugt ekspert i medierne, når det gjaldt statsstøtte og EU-ret.

Sideløbende var han medlem af Konkurrencerådet og har skrevet adskillige bøger om den komplekse EU-jura, blandt andet om konkurrenceret, statsstøtteregler og offentlige udbud.

De mange års beskæftigelse med EU har ikke rokket hans støtte til det europæiske projekt.

- Min opbakning til EU er fortsat positiv og tilmed styrket i takt med den vidtgående demokratisering af EU siden 1992, siger Vesterdorf, som i 60 år har været medlem af Venstre.

Fra 2009 var han i en periode seniorkonsulent for advokatfirmaet Publicure i København.

Den skarpe jurist har også et par lidenskaber langt fra den tørre jura: Peter Vesterdorf har siden gymnasiet interesseret sig for klassisk musik og opera og også selv optrådt med arier og sange.

I dag er det dog slut med sangen, da hans stemme er stærkt beskadiget af Parkinsons sygdom, oplyser han.

Hertil har han haft en svaghed for at køre i labre biler. Først en Maserati, senere fik han en Jaguar.

Peter Vesterdorf er gift og har fem børn.

Han har boet i Dragør i en årrække. Men i 2019 flyttede han til Præstø, der "rummer mange af de samme kvaliteter som Dragør - idyllisk gammel by ved vandet og smukke omgivelser".

I 2020 udgav Peter Vesterdorf med støtte fra Veluxfonden sine erindringer.

/ritzau/

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Chefdirigent bekymret for sine korpiger: - Flere har det ikke godt

Haderslev For abonnenter

Landsretten frifandt landmand: Det var helt i orden at brænde 69 svin i halmfyret

Kolding

Lokal isbutik og romkugle-vinder går sammen: Nu kan du få Danmarks bedste romkugle-is

Kolding

Se hvordan Koldings trafik og veje påvirkes, når Tour de France suser gennem kommunen

Politiet løfter sløret i mørklagt sag: Plejehjemsansat sigtet for drab og flere drabsforsøg

Varde

Cowboy-eventyret på Torvet er slut: Nu er der muligvis nye lejere til pølsevognen i hjertet af Varde

Tønder For abonnenter

Det letteste var at sætte sig ned og græde: Men Conni vil ikke lade kræften få overtaget og nu opretter hun træningshold for ligesindede

For abonnenter

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Sønderborg For abonnenter

Underskuddet er halveret: Luksushotel er på vej op og søger nu flere ansatte

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Aabenraa

15-årig dømt for voldsomme trusler over Snapchat: Ville hugge en kniv i halsen på en anden pige og flække hendes kranie

Erhverv For abonnenter

Sommer på vej! Derfor bliver Vestkysten igen den store vinder

Erhverv For abonnenter

Lone lukkede butik og blev udsat for indbrud i samme uge: Kosterne blev fundet i et krat på en mark

Annonce