Annonce
forside

Ekspert: Kun få kan bygge et datacenter af den størrelse, som planlægges i Esbjerg

Facebook bygger et datacenter i Odense, som kommer til at således ud. Centret ventes at blive omkring 55.000 kvm. Det, der planlægges ved Esbjerg, bliver ca. fire gange større.

Meget tyder på, at det er et af verdens største selskaber, der står bag de store datacenterplaner i Esbjerg.

Esbjerg: Der er kun få virksomheder i verden, der har behovet for at opføre et datacenter af den størrelse, der i øjeblikket planlægges at blive opført i Esbjerg.

Det vurderer Peder Bank, der er adm. direktør for datacenterselskabet Interxion med mange års erfaringer fra den skandinaviske datacenter-industri, overfor mediet Computerworld.

- Jeg vil blive meget, meget overrasket, hvis der er tale om en virksomhed, som vi ikke kender meget godt i forvejen. Den slags datacentre er først og fremmest drevet af behovet, og det er de store brands, der har behovet og den nødvendige økonomi, siger Peder Bank til Computerworld.

JydskeVestkysten kunne for knap tre uger siden afsløre, at et datacenter er på vej i området mellem Esbjergmotorvejens afkørsel øst og nord og Andrup og mellem Storegade og Andrupvej, tidligere benævnt som området, hvor Siemens ville bygge en vindmøllefabrik.

Selskabet bag datacentret har gennem nogen tid opkøbt jord og ejendomme i det 2,5 mio. kvm. store område, og i en rapport har Esbjerg Kommune nu konkretiseret, at projektet, som kaldes Ember omfatter et 250.000 kvadratmeter bebygget areal, svarende til ca. 35 fodboldbaner, fordelt på 200.000 kvadratmeter datahaller og 50.000 kvadratmeter administrations-, logistik- og servicebygninger, samt herudover en eller to højspændingsstationer, hver med et areal på cirka 30.000 kvadratmeter og nødstrømsanlæg med et samlet areal på cirka 6.500 kvadratmeter.

Annonce

Fåmælt

Hos Esbjerg Kommune bliver sagen behandlet med den allerstørste fortrolighed, og borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) har således udelukkende tre sætningen, som han vil sige til sagen:"Esbjerg Kommune har fået en henvendelse fra en større virksomhed, som ønsker at etablere sig i det udlagte erhvervsområde mellem motorvejen og Andrup."

"Virksomheden opkøber jorden direkte."

"Senere skal kommunen udarbejde det nødvendige plangrundlag, hvilket forventes at foreligge med udgangen af 2018."

Kunne være Microsoft

Ifølge Peder Bank må man forvente, at selskabet bag datacenteret vil være et af verdens største og mest datahungrende selskaber, og der nævnes selskaber som Amazon, Apple, Google, Facebook og Microsoft.

Apple, Facebook og Google har som bekendt allerede i dag planer om datacentre i Danmark, mens Amazon, som med en fysisk lokalisering i København, rygtes på et stort indtog Danmark. Den amerikanske gigant planlægger imidlertid at opføre flere datacentre i Sverige mens Microsoft ifølge Computerworld indtil videre det eneste af de store selskaber, der ikke har skandinaviske datacenterplaner.

Men ifølge Peder Bank skal vi være forsigtige med at konkludere noget på baggrund af det.

- Bare fordi ét selskab allerede har et eller flere datacentre i Danmark, udelukker det ikke, at det kan planlægge at opføre endnu flere. Det kan meget vel være et selskab, der allerede er i Danmark og som ønsker at lave en spejling og bygge et andet eller et tredje datacenter, siger han til Computerworld.

Esbjerg er attraktiv

Google og Facebook er involveret i anlæggelsen af det fiberoptiske såkaldte Havfrue-søkabel, der til næste år vil gå i land ved Esbjerg og sikre en lynhurtig forbindelse mellem Skandinavien og den amerikanske østkyst. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det er et af de to selskaber, der står bag det nye datacenter.

- Det vil jeg ikke turde konkludere. Jeg vil tro, at der i sådan et kabel er væsentligt flere fibre, end de to selskaber alene kan bruge. Derfor vil jeg tro, at andre virksomheder også har en andel i projektet eller har mulighed for at købe sig adgang til kapacitet fra kablet, siger han

Han vurderer dog, at tilstedeværelsen af Havfruekablet betyder, at Esbjerg kan være et særligt attraktivt sted at placere et datacenter, og det er derfor også er sandsynligt, at der tale om en af de store virksomheder på det Nordamerikanske kontinent.

Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) har tidligere vurderet, at Havfruekablet kan bidrage til udviklingen af et nyt væksteventyr med skabelse af tusindvis af nye arbejdspladser omkring Esbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Penge stjålet ved pizzeriaindbrud

Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce