Annonce
Sport

Ekspert og bror: Wozniacki virker drænet for selvtillid

John E. Sokolowski/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki manglede kynisme i nederlaget til Dayana Yastremska, mener Patrik Wozniacki.

Tennisstjernen Caroline Wozniacki har haft en elendig 2019-sæson, og natten til tirsdag blev der føjet et nyt trist kapitel til den.

Danskeren tabte allerede i første runde af WTA-turneringen i Cincinnati med cifrene 4-6, 4-6 til den 19-årige ukrainer Dayana Yastremska.

Det er bare en uge siden, at Wozniacki senest tabte til en teenager. Ved Rogers Cup i Toronto tabte hun i anden runde til den 18-årige polske kvalifikationsspiller Iga Swiatek.

Wozniacki er faldet ned som nummer 19 på verdensranglisten og gennemgår en svær periode, medgiver hendes bror, Patrik Wozniacki, der fungerer som ekspertkommentator på TV2 Sport.

- Hun virker til at være drænet for selvtillid og tro på tingene. Der mangler kynisme på breakboldene og de chancer, hun får i løbet af kampene, vurderer Patrik Wozniacki.

Næste planlagte turnering er årets sidste grand slam-turnering, US Open, hvor Wozniacki to gange har været i finalen.

En gentagelse virker lige nu en anelse utopisk, eftersom hun kun har ganske få kampe i benene, og selvtilliden er i bund, men Patrik Wozniacki håber, at hun kan spille sig varm undervejs i New York.

- Det er svært at træne, for det er noget, man skal spille sig til. Jeg håber, at når hun rammer US Open - et sted hvor hun godt kan lide at spille, og hvor publikum elsker hende - at det ligesom kan drive hende.

- Og når hun så endelig har vundet et par kampe, så kan hun blive rigtig farlig, siger Patrik Wozniacki.

US Open begynder 26. august. Turneringen i Cincinnati skulle fungere som opvarmning hertil, men det blev blot til godt halvanden times tennis for Caroline Wozniacki.

Hun brød ellers til 1-0 mod Yastremska, men ukraineren svarede tilbage med fire partier i træk til føring 4-1. Wozniacki fightede sig tilbage på 4-4, men den aggressive Yastremska snuppede så de næste partier og vandt 6-4.

I andet sæt var danskeren oppe med servegennembrud ved stillingen 3-2 og siden 4-3, men derfra var Yastremska stærkest og vandt igen sættet med 6-4.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];