Annonce
Danmark

Ekspert: - Roadpricing er den rigtige løsning på bilafgifter

I flere år har roadpricing været debatteret blandt politikerne på Christiansborg. Arkivfoto: Michael Bager
Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale har under rød bloks regeringsforhandlinger lagt pres på Socialdemokratiet for at indføre roadpricing for privatbilister. Trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, forklarer, hvordan perspektivet ser ud for betaling af kørselsforbrug i stedet for de nuværende bilafgifter.

Harry Lahrmann, hvilke fordele har roadpricing i forhold til de nuværende afgifter?

- Det, som vi har i dag, er nogle afgifter på at købe og eje en bil samt brændstofsafgift. I et system med roadpricing kan man afskaffe de nævnte afgifter og i stedet for lave en takststruktur. Det indebærer dels, at den repræsenterer det CO2-udslip, som bilen har kørt per kilometer. Dernæst skal man have en trængselstakst til prisen, som kommer an på, hvor og hvornår man kører på døgnet.

- Hvis man eksempelvis kører i en storby i myldretid, så koster det mest, mens det bliver billigere på landet. Derudover er der også mulighed for en ”koldstartsafgift” på de korte bilture, som blandt andet kan få flere til at tage cyklen i stedet for.

Annonce

Forhandlinger om roadpricing

Under rød bloks regeringsforhandlinger har Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale meldt sig positive om indførelse af roadpricing i Danmark. Mest konkrete i sine udmeldinger er Enhedslisten, som til Politiken foreslår, at det på sigt skal koste 1,25 kroner per kilometer i byer samt 50 øre på motorvej og 10 øre på øvrige veje. Socialdemokratiet er mere skeptisk til roadpricing.

Roadpricing er et vejsystem, hvor bilisten betaler for den kørsel, som bilen har kørt. Systemet kendes blandt andet inden for den tyske lastbilsektor, og flere gange i de seneste 20 år har der været politisk diskussion om indførelse i Danmark.

Ifølge tal fra Skatteministeriet tjente statskassen omkring 52 milliarder i 2017 på bilafgifter, hvilket er en stigning på syv milliarder kroner sammenlignet med i 2012.

Roadpricing har i årevis været debatteret på Christiansborg. Hvorfor bliver diskussionen ved med at dukke op som en løsningsmulighed for trafikken?

- Ud fra et fagligt synspunkt er det den rigtige måde at beskatte på. Du kan nok ikke finde en fagperson, som ikke synes, at det er bedre at beskatte brugen i stedet for at beskatte ejerskabet af en bil. Hvis bilen holder hjemme i garagen, så gør den ingen skade, men det er først, når den kommer ud på vejene, at vi har et problem med både trængsel og CO2-udslip.

Hvilke faktorer har gjort, at roadpricing ikke blevet politisk vedtaget i Danmark?

- Når man laver skatter om, så siger alle dem, der får det bedre ikke noget, og fra dem, der får det værre, kommer der protester. Politikerne er bange for deres vælgere. Grunden til, at venstrefløjen gerne vil have debatten op nu, er, at deres vælgere har købt klimadagsordenen i så stor en grad, at de også kan tilslutte sig roadpricing.

Teknologien er til stede til indførelse af roadpricing, men politikerne nøler ifølge trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet, Harry Lahrmann. Arkivfoto

Er den teknologiske udvikling til stede til at indføre roadpricing?

- Ja, den har været der i mange år. I Tyskland har man haft GPS-styring på lastbiler siden midten af 2000’erne, og hvor man prissætter efter, hvor GPS’en befinder sig. Når man skal lave et stort it-system til privatbilisme, så skal man gøre det klogt.

Hvordan skal opkrævning af kørsel fungere?

- Jeg har tidligere foreslået politikerne at farvelægge alle vejene i Danmark, alt efter hvad det skal koste at køre. Private firmaer vil kunne hjælpe folk med løsninger til at kunne betale, hvor man har kørt. Så er det klart at man skal finde ud af, om folk snyder med betaling. På vejnettet skanner man nummerpladerne og kan slå op, om der er betalt, og hvis der ikke er det, får man en bøde. Så har man et incitament til at betale.

Hvordan skal myndighederne tage sig af bilisternes persondataerne, uden at folk vil opfatte deres kørsel som overvågning?

- Dataerne skal ligge hos firmaerne og ikke hos det offentlige, så man får en tredjepart imellem. Det er ikke anderledes end i dag, hvor vi eksempelvis har logning på vores telefoner, og hvor man kan se, hvor en telefon befinder sig, hvis myndighederne beder om det. Så der vil være en rimelig databeskyttelse.

Med debatten om roadpricing vil det så være slut med betalingsringe i trafikken, som tidligere har været foreslået, eller kan det genopstå senere hen?

- Det vil være en skam, hvis man vælger betalingsringe, for den har en række ulemper. Den kan muligvis kradse flere afgifter ind, men den vil ikke løse de trængsels- og miljøproblemer, som vi har. Derfor er det også vigtigt, at det er Transportministeriet og ikke Skatteministeriet, som står i spidsen for roadpricing.

Kan Danmark blive et foregangsland for roadpricing efter din vurdering?

- Ja, det kan vi. Det er også forsøgt mange steder i verden, men det er ikke strandet på grund af teknologi, men på grund af den manglende politiske vilje i de forskellige lande.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce