Annonce
Udland

Ekspert: Sverigedemokraterna vandt mandat med syv stemmer

Sverigedemokraternas partileder, Jimmie Åkesson, kunne mandag glæde sig over, at partiet fik et ekstra mandat, da der var sket en fejl i optællingen.

Ifølge en matematiker var det få stemmer, der afgjorde en kamp om et mandat mellem SD og Centerpartiet.

Kun syv stemmer har adskilt Sverigedemokraterna og Centerpartiet i kampen om et mandat til Riksdagen efter søndagens valg.

Det viser en beregning, som Svante Linusson, der er professor i matematik ved Det Kongelige Institut for Teknologi i Stockholm (KTH), har lavet. Det skriver Sveriges Radio.

Mandag kom det frem, at et valgdistrikt i det nordlige Västre Götland havde byttet rundt på stemmesedler til riksdagsvalget og et lokalvalg.

Da fejlen blev rettet, betød det, at Sverigedemokraterna retteligt fik ét mandat mere, mens Centerpartiet mistede ét.

- Det står meget tæt mellem Sverigedemokraterna og Centerpartiet om det sidste mandat. Havde Centerpartiet haft syv stemmer mere, havde de fået det sidste mandat i stedet for Sverigedemokraterna, siger professoren, der også er sagkyndig ved det svenske valgnævn.

Ifølge Svante Linusson plejer resultatet ikke et være så lige i riksdagsvalget. Ofte er det flere hundrede stemmer, der adskiller, forklarer han.

- Men det kan skille med bare et par stemmer, og det kan tilmed blive lige. I så fald siger loven, at det er lodtrækning, som afgør, hvem der får det sidste mandat, siger han til Sveriges Radio.

Lars Aden Lisinski fra den svenske valgmyndigheds pressetjeneste fortæller til den svenske avis Expressen tirsdag ved middagstid, at han ikke ved, om tallet syv kommer fra valmyndigheden eller ej.

Derfor kan han ikke bekræfte, om det kun er syv stemmer, der adskiller Sverigedemokraterna og Centerpartiet i det pågældende valgdistrikt.

Dog siger han, at stemmeantallet mellem de to partier i distriktet er tæt.

- Det er ikke bare stemmerne fra Sverigedemokraterna og Centerpartiet, som er indblandet i denne her beregning. Alle de andre partiers stemmer spiller også en rolle, siger Lars Aden Lisinski.

Skiftet af mandatet betød, at Alliansen med de borgerlige partier, hvor Centerpartiet indgår, mistede et mandat i den samlede optælling.

Den rødgrønne blok med socialdemokraten Stefan Löfven i spidsen fører derfor med 144-142 over Alliansen med Ulf Kristersson fra Moderaterna som statsministerkandidat.

Sverigedemokraterna står uden for blokkene med 63 mandater.

Valgresultatet er dog fortsat kun foreløbigt. Først senere på ugen ventes det endelige resultat.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce