Annonce
Indland

Eksperter fisker med strøm efter uddøende laksefisk

Sportsfiskere og folk fra Miljøstyrelsen bruger elfiskeri i kortlægningen af den truede laksefisk snæblen, som er på kanten af at uddø. Når der fiskes med el, bliver fisken kortvarigt bedøvet og kommer op til overfladen. Så kan den blive samlet op, registreret og herefter genudsat. Billedet er fra et tidligere elfiskeri i Skals Å. (Arkivfoto).

Snæblen er på kanten af at uddø, selv om der er brugt millioner af kroner på at forbedre leveforholdene.

En af de mest sjældne og truede fisk i Europa er for tiden ved at blive kortlagt.

Det er snæblen, som er en laksefisk, der lever i Vadehavet og trækker op i vandløb i Syd- og Vestjylland for at gyde.

Eksperter fra Miljøstyrelsen og sportsfiskere foretager elfiskeri i to åer, Vidå og Ribe Å, for at kortlægge, hvor mange snæbler der er tilbage.

- Den nye viden om snæblen vil give vigtig viden om bestandens størrelse og udbredelse, som kan bruges i den fremtidige forvaltning af snæblen, siger Michael Deacon fra Miljøstyrelsen Sydjylland i en pressemeddelelse.

I sidste uge fangede og mærkede Miljøstyrelsen 64 snæbler i Vidå og Ribe Å. Herefter blev fiskene sat ud igen.

Kortlægningen af den fredede laksefisk fortsætter i denne uge. Men først til foråret er Miljøstyrelsen klar med et bud på, hvor mange snæbler der er tilbage.

Det er lidt af et mysterium, hvorfor bestanden af snæbler fortsat er i tilbagegang.

Tidligere var fisken med den spidse snude almindelig i både den danske, tyske og hollandske del af Vadehavet. Men i dag findes den kun i Danmark.

Der er blevet gjort store anstrengelser for at sikre gode forhold for snæblen.

Siden 1987 er der brugt 150 millioner kroner på at forbedre de fysiske forhold i vandløbene.

Spærringer er fjernet, så fiskene har kunnet få adgang til flere gydeområder.

To millioner styk fiskeyngel er blevet sat ud i periode fra 1987 til 1992.

Alligevel er bestanden af snæblen kun gået én vej - tilbage.

- Snæblen har vist sig at være svær at hjælpe. Den store indsats har gavnet mange andre fisk, dyr, insekter og planter, men vi mangler at se en fremgang for snæblen, siger Michel Deacon.

De seneste skøn viser, at der var cirka 3000 snæbler i Vidåen og cirka 400 i Ribe Å i perioden 2010 til 2015.

En gruppe danske forskere kritiserede i foråret myndighedernes indsats for at beskytte snæblen.

I en artikel i tidsskriftet Nature Science pegede de blandt andet på utilstrækkelig regulering af skarven som en af de mulige årsager til, at fiskearten hænger i bremsen.

- Vi opfordrer de danske myndigheder til at forhindre en fortsat nedgang for denne fisk, før det er for sent, lød opfordringen fra forskerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce