Annonce
Danmark

Eksperter har masser af forslag til grønnere madvaner, men ministeren er fortsat i tænkeboks

Sådan en saftig sag her forbinder mange danskere med god mad. Problemet er imidlertid, at vores kødindtag har taget overhånd, både når det kommer til klima og sundhed. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Efter regeringen droppede et forslag om kødfrie dage i statslige kantiner, har de nye kostråd stået for at gøre vores mad grønnere. Det har fået kritik fra flere lejre. Alligevel udebliver de politiske tiltag på området, men det er også helt andre tiltag, der skal til, siger adfærdsforskere. Fødevareministeren lytter, men har endnu ikke konkrete forslag i støbeskeen.

Kost og klima: Hvis knap en tredjedel af danskerne ønsker at skære ned på deres enorme kødforbrug på godt og vel et kilo om ugen, hvorfor gør de det så ikke?

Det er udgangspunktet for denne artikelserie, hvor 27 procent siger, i en undersøgelse lavet til Avisen Danmark, at de gerne vil drosle ned på leverpostej og hakkedrenge.

Forskere peger på årsager som den kødtunge danske madkultur, hvor kød dominerer retterne, vores identitetsopfattelse som kødspisere og ikke mindst mænds behov for bøf på gaflen.

Annonce

Vi har i det hele taget formået at gøre kød til en selvfølge, siden vi har haft råd og mulighed for det. Og skuden er svær at vende, på trods af at kødalternativer og grøntsager er opfundet.

Vi er løbet ind i lidt af et paradoks.

- Det er jo bemærkelsesværdigt, hvordan os, der beskæftiger os med området, mener, at der er mange muligheder for at omlægge kostvaner. Men når folk ikke griber de muligheder, så må det jo for den almene borger stadig være svært at navigere i, siger Jessica Aschemann-Witzel, der er professor i forbrugeradfærd på Aarhus Universitet.

Så hvad gør vi? Det har hun og andre adfærdseksperter gode bud på, men vi lader dem lige hænge lidt.

Vil du høre Christine og Hans-Christian fortælle om, hvordan kostvanerne blev ændret hjemme hos dem? Og hvordan Christine måtte bruge kvindelist? Så klik her og lyt til Podcasten Danmark.

 

Kom med politiske takter

For det var fødevareminister Rasmus Prehn (S), som tog vores kødindtag op til overvejelse, da han kunne præsentere nye kostråd i januar. Det er Fødevareinstituttet ved DTU, der står for rugbrødsarbejdet bag, og de kunne nu anbefale 350 gram ugentligt i stedet for de hidtil 500 gram kød. Samtidig var rådene ikke kun for sundhedens skyld, men også for klimaet, lød det.

Rådene er dog stadig blot anbefalinger, og det mener flere ikke er godt nok, når klimakrisen raser. Heriblandt har den grønne tænketank Concito plæderet for, at det er nødvendigt med politiske tiltag.

Sådan gjorde vi

Artikelserien tager udgangspunkt i en uafhængig spørgeskemaundersøgelse, som SilverBullit Research har lavet på vegne af Meatless Farm til Avisen Danmark.

I undersøgelsen deltager 1011 respondenter fordelt over hele landet, således den er repræsentativ for befolkningen. 511 af deltagerne er kvinder, mens 500 er mænd. Deltagerne er alle over 15 år.

Avisen Danmark har gennem hele processen taget forbehold for, at Meatless Farm har et forretningsgrundlag i at hjælpe danskerne til grønnere vaner. Derfor har vi sikret os helt frie hænder til at behandle undersøgelsens resultater journalistisk. Firmaet har dermed intet at gøre med udformningen af artiklerne.

Regeringen forsøgte sig ellers sidste år med krav om vegetardage i statslige kantiner, men det blev trukket tilbage efter kritik og dialog med fagforeninger.

"Det skal alligevel ikke besluttes fra centralt hold", sagde regeringens finansminister Nicolai Wammen dengang.

Fødevareordfører for SF, Carl Valentin forstår ikke passiviteten:

- Først og fremmest blander vi os allerede politisk i danskernes kostvalg ved at understøtte den animalske produktion. Så hvis vi ønsker grønnere kostvaner, skal vi gøre markedet mere retfærdigt. Det kan være tilbud om plantebaseret mad i offentlige køkkener, men det kan også være fornuftigt med afgifter på kød, siger han.

Annonce

Fortsæt frivilligheden

På den anden politiske fløj er det helt anderledes. Nye Borgerlige svarer følgende i en mailrundspørge, Avisen Danmark har sendt til alle fødevareordførere:

- Vi mener, at danskerne skal spise, hvad de har lyst til. Det skal ikke reguleres med yderligere afgifter, kødfrie dage eller andet. Hvis folk ønsker at spise mere grønt, er de velkomne til at gøre det, skriver fødevareordfører Peter Seier Christensen.

Samme ordlyd kommer fra Venstres ordfører Erling Bonnesen:

- Vi siger klart ja til frivillighed, og klart nej til afgifter på kød. Det er ikke politikerne, der skal bestemme, hvad der skal på tallerkenen, men vi skal sikre gode rammer for, at landmænd kan producere det, som forbrugerne efterspørger.

Avisen Danmark har derfor spurgt Rasmus Prehn (S), hvor regeringen nu står på spørgsmålet. Han har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men siger følgende i et skriftligt svar:

- Det er min klare mission at vise vejen til, hvordan flest mulige danskere kan tage kostrådene til sig. Det har enorm betydning for klimaet og vores sundhed, så jeg er hele tiden i tænkeboks, og jeg lytter til de mange gode input, jeg løbende får til, hvordan vi får kostrådene til at leve, siger Rasmus Prehn og nævner sit initiativ om en række virtuelle forsamlingshuse, hvor danskerne kan gå i dialog om vanerne.

Annonce

Immune overfor politik

Og spørger man eksperterne, er der god grund til at lytte til nye input.

- Vi skal stoppe kontorsnakken om, hvor det er økonomer, kampagner og opgørelser, der løser det her. Vi skal ud til den almene befolkning, når de står og vælger mad i praksis i køledisken eller i kantinen, og vi skal ud til børnene i skolerne, siger Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsforsker på Roskilde Universitet.

Han bakkes op af Jesper Clement, der er professor i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School.

- Det er jo fint, at ministeren kommer med råd. Men hvis folk lyttede til gode råd, så var der heller ikke nogen, der kørte for stærkt, spiste søde sager eller røg cigaretter. Det er guf til fornufthjernen, at vi skal skære ned, men vi mennesker handler efter vores følelser, når vi træffer de her valg, siger han.

7 millioner til plantemad

I april præsenterede regeringen en ny pulje på 25 millioner kroner, der skal styrke økologi og skovrejsning. Deriblandt går 7 millioner kroner til at fremme kostrådene i professionelle køkkener i form af mere økologisk og plantebaseret kost.

En afgift på kød er heller ikke løsningen, uddyber han:

- Et økonomisk værktøj giver en social skævvridning, hvor dem, der har råd, stadig kan holde kødfest. Dertil kan det godt være, at folk vil skære ned til at starte med, men så sparer de bare et andet sted, så det vil have en effekt nu og her og se godt ud for ministeren, men løser intet i længden adfærdsmæssigt.

Så firkantet er Jessica Aschemann-Witzel fra Aarhus Universitet ikke:

- Kostrådene kan ikke stå alene, men det er en af vejene at informere og lave kampagner. Det skal så kobles sammen med andre faktorer, som at fremhæve forbilleder, der spiser grønt, at sætte grønne varer frem i supermarkedet og i skolen med videre. Med mange forskellige tiltag, vil det være et spørgsmål om tid, før folk rykker sig, siger professoren fra Aarhus Universitet.

Annonce

Ikke en udskamning

Løsningerne må bare ikke give et indtryk af, at kød er forbudt, hvilket både en kødafgift eller kødfrie dage i kantine kan tolkes som, advarer eksperterne.

- Hvis vi kommer med formaninger, er der stor risiko for, at folk falder bag over og går Rasmus Modsat, siger Jesper Clement.

- Så vil folk opfatte det som en straf, og ikke som at få en løsning serveret, siger Pelle Guldborg Hansen.

Hos DTU Fødevareinstituttet, kræfterne bag kostrådene, er det da heller ikke intentionen.

- Det vil for de fleste danskerne være meget svært at droppe kødet helt, og det er der heller ingen grund til. Vi kan leve uden kød og mejeriprodukter, men en vegetarisk eller vegansk kost kan godt være ernæringsmæssig usund. Det vigtigste er at finde en balance i kosten, hvor grøntsager fylder mere på tallerken på bekostning af kødet, siger Sisse Fagt, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet.

Vi skal spise mindre

Hvis alle danskere skærer 10 procent af deres portioner vil klimaaftrykket dale med 2 procent. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som forebyggelsesindsatsen Ja tak, lidt mindre og Coop Analyse har lavet.

- Når vi præsenterer forbrugere for to forskellige portionsstørrelser, kan de fleste ikke udpege de portioner, der er 10 procent større. Når flertallet alligevel ikke kan se eller mærke forskel på en lidt mindre portion, er det bare om at komme i gang med at downsize, siger Susanne Tøttenborg, projektleder i Ja tak, lidt mindre og seniorkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.

Det kan, som rådgiveren tidligere har foreslået, gøres ved at begynde at servere lækre retter uden kød som italiensk svamperisotto, en indisk dhal eller blot ved at erstatte noget af kødet i kendte danske retter med bønner og linser.

– Det giver mindre modstand, og der er forsøg, som viser, at restauranter der bruger spændende navne til deres retter som eksempelvis hjemmelavet toscansk bondesuppe fuld af årstidens grøntsager, får folk til i højere grad at vælge det kødfri, end hvis det hedder vegetarisk suppe, siger Sisse Fagt.

Annonce

Grønt skal være sjovt

Mad uden kød skal altså fremstå som et oplagt valg.

- Hvis vi sammenligner kød med rygning, så mener jeg, at man skal pakke cigaretterne ind i så mange lag plastik, at folk ikke orker det længere. Du kan også gøre kødet besværligt at få, og modsat skal grøntsager sælges som noget, der giver dig et sjovere liv, siger Jesper Clement.


Hvis vi sammenligner kød med rygning, så mener jeg, at man skal pakke cigaretterne ind i så mange lag plastik, at folk ikke orker det længere.

Jesper Clement, professor i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School


Pelle Guldborg Hansen går endnu mere praktisk til værks.

- Vi skal ud og skrue på de her valgfunktioner hos borgerne, hvor eksempelvis udgangspunktet i kantinen er vegetarisk mad, og vi så skal gøre noget ekstra for at få kød til. Eller vi skal servere grøntsager med dip for skolebørnene, så de tager af det og ikke farer ud på grillbaren i pausen, siger forskeren.

I det hele taget skal det anerkendes, at kostvaner ikke kan ændres med et quickfix.

- Det handler om at forstå, hvor komplekst det er at ændre vaner. De styres af så mange faktorer og især af den kontekst, mennesker står i, når de tager fødevarevalg. Derfor skal vi indse, at information eller eksempelvis en kødafgift ikke kan gøre forskellen, understreger Pelle Guldborg Hansen.

Fødevareminister Rasmus Prehn oplyser i sit skriftlige svar, at der arbejdes på at brede kostrådene mere ud eksempelvis via samarbejder mellem fødevarevirksomheder og Fødevarestyrelsen.

Oveni nævner han regeringens grønne indkøbsstrategi, hvor statslige kantiner i udbudsrunder skal bruge mindst 60 procent på økologi og på at efterleve kostrådene. Dertil skriver ministeren, at der arbejdes på at nå til enighed om at sætte lignende krav i regionernes og kommunernes indkøbsstrategi.

Indtil videre er det altså fortsat forbrugerens byrde at spise grønnere, når vi selv handler ind eller står ved egne kødgryder.

Annonce
Annonce
Kolding

Strandeng med sjældne planter mishandlet: Vil tage flere år at udbedre skaderne

Tarm For abonnenter

Tarm Idrætscenter vil investere op mod 30 millioner i svømmehal: Udendørs bassin og fælles sauna er på ønskesedlen

Haderslev For abonnenter

Far og farbror var glødende nazister og fik lillebror og far med: To familiemedlemmer blev skudt, én forsøgt druknet

Esbjerg

Giftigt stof som jagtes landet over fundet i to å-løb i Esbjerg: Nedslående nyt, siger udvalgsformand

Esbjerg

S-politiker: De kommunale miljø-folk skal have ekspert-hjælp til at rydde op i skandale-sag om giftige stoffer

Navne For abonnenter

23-årige Jens er på valsen og tager arbejde, hvor han kommer frem: Må ikke eje en telefon - eller komme tættere end 50 kilometer på sin hjemby

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Danmark For abonnenter

Veninden om dronning Margrethe: 'Prins Henrik var syg i meget længere tid, end man ved. Det blev nogle rigtig hårde år for hende. Men hun beklagede sig aldrig'

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Nabo efter flere gange aftenlarm: - Næste gang ringer jeg til politiet

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Haderslev For abonnenter

Derfor drukner Fole i oversvømmelser: 20 år gamle vejunderføringer er lagt forkert

Esbjerg For abonnenter

Smitten stiger i Danmark: Se hvor vaccinemodstanderne bor i Esbjerg Kommune

Aabenraa

Partierne opruster: 12.000 valgplakater hænges op i Aabenraa Kommune

Annonce