Annonce
Erhverv

Eksperter kalder finansiering af DI's grønne plan urealistisk

Eksperter mener, det er urealistisk at øge arbejdsudbud tilstrækkeligt til at opfylde Dansk Industris plan.

Flere end 85.000 ekstra sæt hænder på det danske arbejdsmarked frem mod 2030.

Så meget skal der til for at sikre penge i kassen til at gennemføre Dansk Industris nye klimaplan om grøn vækst.

Ifølge flere eksperter vil det dog blive umuligt at øge arbejdsudbuddet så massivt. Det skriver Information.

- Man kan mildt sagt godt stille sig lidt skeptisk over for, om de forslag, DI kommer med, kan resultere i et øget arbejdsudbud på 85.000 mennesker, siger Frederik Thuesen.

Han er seniorforsker i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Birthe Larsen, der er lektor i økonomi på CBS er enig med Frederik Thuesen.

- 85.000 mennesker er rigtig mange. Det er lige i overkanten og umiddelbart ikke realistisk, siger hun.

Det er dog positivt og fortjener ros, når Danmarks største erhvervsorganisation forsøger at komme med et bud på grøn vækst. Det mener Peder J. Pedersen, der er professor emeritus i økonomi fra Aarhus Universitet.

- Problemet er bare, at man snart ikke kan hæve arbejdsudbuddet yderligere med pisk. Der er ikke meget mere at hente ved at stramme overførselsindkomsterne og lignende, siger han blandt andet til Information.

Han kalder DI's forslag en "flot målsætning", men "umiddelbart urealistisk".

Også senioranalytiker ved tænketanken Kraka Niels Storm Knigge har "enkelte forbehold" over for planen, selv om han overvejende roser DI for et "seriøst og gennemarbejdet indspark til klimadebatten".

Men om arbejdsudbuddet kan øges med 85.000, er han mere skeptisk overfor.

Mandag lancerede DI en stor klimaplan. Organisationen bakker nu officielt op om regeringens ambition om, at Danmark skal nå en CO2-reduktion på mindst 65 procent og op mod 70 procent inden 2030.

Målet skal blandt andet nås ved, at virksomheder og medarbejdere bliver mere produktive og innovative.

Men den vigtigste finansieringskilde i DI's plan ud over det finanspolitiske råderum er et øget arbejdsudbud, som så kan bruges på blandt andet grøn omstilling.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce