Annonce
Danmark

Eksperter: Master kan ikke erstattes af kabler

Det er nu slået fast på en høring i Landstingssalen på Christiansborg torsdag, at det med den nu kendte teknologi og den tidsramme, der er sat, ikke kan lade sig gøre at grave mere end 15 procent af højspændingsforbindelsen mellem Holstebro og den dansk tyske grænse i jorden. Arkivfoto
En tre timer lang høring på Christiansborg om den 170 kilometer lange elforbindelse ned gennem Jylland blev skuffende for de, som troede, at master kunne erstattes med kabler.

Høring: Der var bemærkelsesværdig enighed blandt en række indkaldte eksperter om, at det ikke er muligt at grave mere af forbindelsen mellem Holstebro over Endrup ved Ribe til den dansk tyske grænse ned i jorden. I Energinets skitserede forbindelse graves cirka 15 procent ned, og det er faktisk det maksimale af, hvad der kan lade sig gøre.

Sådan konkludere en række forskere, da emnet torsdag blev vendt under en tre timer lang høring, som foregik i Landstingssalen på Christiansborg.

Med den vigtige tilføjelse: Under de præmisser, som er opstillet.

For virkeligheden med forbindelsen er, at det er forudsat, at der bliver en stabil strømforsyning, samt at den skal være i drift senest i 2023. Og her vil mere end 15 procent af forbindelsen lagt i kabler skabe så store forstyrrelser og potentielt ødelægge folks el-apparater hjemme i huststandene, at det ikke er en mulighed. Man har i dag ikke kendt teknologi, der muliggør nedgravning af større dele af forbindelsen.

- De 15 procent vil jeg sige i sig selv er på grænsen, og som vi kan se, er der heller ingen andre steder i verden, hvor man opererer med støRre andele nedgravet, lød det fra professor på Institut for Energiteknik under Aalborg Universitet Claus Leth Bak.

Annonce

Masteplanen

170 kilometer 400 kv-elledninger skal lægges fra Holstebro til grænsen

26 kilometer - 15 procent af ruten - lægges ifølge Energinets plan som kabler

De nye elmaster er 35 meter høje

Samtidig vil man grave hele 150-kv-elledningsnettet i Syd- og Vestjylland ned

I dag er der 324 kilometer med elmaster i Syd- og Vestjylland - fremover bliver det mere end halveret til 145 kilometer

Kilde: Energi-, forsynings- og klimaministeriet.

Kritik i medierne

Hele høringen er foranlediget af en række kritiske historier i medierne, hvor det antydes, at Energinet simpelthen bare vil opstille master i stedet for at kabellægge, fordi det sparer penge. I historierne er blevet brugt en række eksperter, og flere af dem var til stede under høringen.

Eksempelvis Anna Ferguson, der er systemdirektør i det canadiske konsulentfirma WSP. Firmaet er blevet brugt som uvildig tredjepart til at tjekke Energinets rapport om nødvendigheden af at opstille master, og i ugerne op til høringen er det kommet frem, at der fra Energinets side blev rettet til i rapporten, så WSP kom til at fremstå mindre kritiske. Men under høringen på Christiansborg manede hun denne forestiling i jorden.

- Det er helt normal procedure, at der spørges opklarende ind til præmisser og forudsætninger, og jeg må sige, at Energinets rapport er pålidelig og dækkende.

En skarp kritiker er Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. I flere medier er han blevet brugt til at så tvivl om, hvorvidt en større del af strækningen i virkeligheden kunne graves ned, ligesom han har sat spørgsmålstegn ved, om dele af masteforbindelsen overhovedet er nødvendig. Under høringen sagde Brian Vad Mathiesen.

- Jeg er enig i, at man med det nuværende vidensgrundlag ikke kan grave mere af forbindelsen ned. Og hvis man ikke kan eller vil lave noget om med Viking Link (forbindelsen til England, som til en vis grad nødvendiggør forbindelsen i Jylland, red.), skal man informere borgere og virksomheder med det samme, sagde Brian Vad Mathiesen.

Mere generelt rejste han kritik af, at man overordnet vil transportere strøm over så store strækninger, fordi det vil plastre de danske landskaber til med master.

- I stedet bør man spørge, hvordan vi sikrer, at nye vind- og sol-anlæg placeres tættere på eksisterende store behov i eksempelvis København og Aarhus, lød det fra Brian Vad Mathiesen.

Energidirektør tilfreds

Den administrerende direktør i Energinet, Henrik Riis, var overordnet godt tilfreds med høringen, idet han finder det fastslået uden for nogen diskussion, at der ikke kan graves mere end 15 procent af forbindelsen mellem Holstebro og og grænsen ned.

Men det blev jo mere end antydet, at hele præmissen om nødvendigheden af denne forbindelse er forkert, hvad siger du til det?

- Der er jeg helt uenig. Udbygningen af vedvarende energi i Danmark er stegt voldsomt. Da vi i 2015 færdiggjorde projektet, regnede vi med, at der i 2030 ville være 2300 mw vedvarende energi i det vestjyske net. I 2019 er der allerede 2500 mw, så det vokser eksplosivt, og derfor har vi brug for yderligere kapacitet på forholdsvis kort sigt, siger Henrik Riis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce