Annonce
Udland

Eksplosion i hjem i Helsingborg efterforskes som drabsforsøg

50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
Svensk politi er rykket ud til en ejendom i Helsingborg, efter at en genstand blev kastet ind gennem vinduet.

Svensk politi har fået en anmeldelse om en form for eksplosion i en ejendom på Mårtenstorpsgatan i Helsingborg, efter at en genstand blev kastet ind gennem et vindue.

To personer var i hjemmet, men ifølge politiet er ingen kommet til skade.

Hændelsen betragtes som et drabsforsøg.

Det oplyser politiet på sin hjemmeside.

Området omkring ejendommen er afspærret og skal nu undersøges af politiets bombeenhed og kriminalteknikere.

Politiet modtog ifølge det svenske medie SVT anmeldelsen klokken 00.30 natten til mandag.

Sverige har i nogen tid været hårdt plaget af eksplosioner. Alene i årets første ti måneder er det svenske politis bombeenhed rykket ud til over 100 eksplosioner.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Flere personer har fået alvorlige skader i eksplosionerne, men ingen har dog mistet livet.

Også mange skudepisoder har rystet svenskerne. Således har politiet i Uppsala natten til mandag modtaget flere alarmopkald om skud affyret i Kvarngärdet.

Det skriver politiet på sin hjemmeside.

Ifølge politiet er der blevet affyret flere skud mod en lejlighed, hvor der lå personer og sov.

Ingen personer er blevet ramt.

Også denne hændelse betragtes af politiet som drabsforsøg.

Der er ingen anholdte i nogen af de to hændelser fra henholdsvis Helsingborg og Uppsala.

Natten til søndag den 10. november mistede en teenagedreng livet efter at være blevet skudt på et pizzeria i Malmø lørdag aften.

En anden dreng blev indlagt på hospitalet med livstruende skader.

Begge ofre er mellem 15 og 18 år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Skoleelever taget på fersk gerning

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce