Annonce
Udland

Israelske styrker dræber militskommandør i hans hjem i Gaza

Mohammed Salem/Reuters
Hjemmet til en kommandør for den palæstinensiske milits Islamisk Jihad er natten til tirsdag blevet angrebet.

Israelske styrker har dræbt en feltkommandør for den militante palæstinensiske milits Islamisk Jihad i et angreb på hans hjem i Gazastriben natten til tirsdag.

Det oplyser embedsmænd fra begge sider.

Mindst en anden person, en kvinde, er også blevet dræbt i angrebet i distriktet Shejaia.

To andre personer er kvæstede.

Det oplyser sundhedsmyndigheder i området.

I en erklæring oplyser det israelske militær, at premierminister Benjamin Netanyahu havde godkendt operationen mod feltkommandør Baha Abu Al-Atta.

Netanyahu beskylder kommandøren for at stå bag en række angreb på tværs af grænsen for nylig med raketter, droner og snigskytter.

- Abu Al-Atta var ansvarlig for de fleste af Islamisk Jihads aktiviteter i Gazastriben og var en tikkende bombe, oplyser militæret.

I en erklæring fra Islamisk Jihad bekræfter militsen, at Baha Abu Al-Atta er død. I samme erklæring truer Islamisk Jihad med at gøre gengæld mod Israel.

- Vores uundgåelige hævnaktion vil ryste hele den zionistiske enhed, udtaler militsen med henvisning til Israel.

Islamisk Jihad er en iranskstøttet milits, som israelske medier beskylder for at stå bag nylige angreb på tværs af grænsen.

Kort efter nattens angreb mod Al-Attas hjem sendte palæstinensiske militante en salve af raketter ind i Israel, fortæller vidner.

Der er for nuværende ingen rapporter om dræbte på den anden side.

Drabet på Baha Abu Al-Atta kan blive en ny udfordring for Hamas, som for det meste har forsøgt at opretholde en våbenhvile med Israel siden en krig i 2014.

Ærkefjenderne Israel og Hamas har udkæmpet tre krige i den palæstinensiske enklave siden 2008.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce