Annonce
Udland

Eksplosioner rammer igen Stockholm-forstad - 50 evakueret

10080 Fredrik Sandberg/TT/Ritzau Scanpix
Optagelser fra overvågningskameraer i området bliver kontrolleret og øjenvidner afhøres efter eksplosion.

En person blev såret og omkring 50 andre blev tirsdag evakueret, efter to eksplosioner i ejendomme i Husby i den nordvestlige del af Stockholm.

Eksplosionerne skete omkring klokken 02:30 med få minutters mellemrum i to boligblokke, som fik omfattende skader.

På den ene adresse blev over 50 personer evakueret, da der efter eksplosionerne blandt andet lå løse elledninger i en svært beskadiget del af ejendommen.

- Eksplosionerne sættes i forbindelse med en eksplosion i sidste uge i Östermalm, skriver Aftonbladet.

- Vi kan bekræfte, at vi ser på flere mulige forbindelser til tidligere efterforskninger, og Östermalm er en af dem. Men vi kan ikke bekræfte nogen sammenhæng umiddelbart, siger en pressetalskvinde hos politiet Anna Westberg.

Politiet siger, at ingen personer er anholdt.

Politi har afspærret området og er ved at foretage tekniske undersøgelser. Optagelser fra overvågningskameraer i området bliver kontrolleret, og øjenvidner afhøres for at få fastlagt, hvad der skete.

- Hele sofaen rejste sig. Bygningen er evakueret. Folk er virkelig chokerede, siger en beboer, Loui, fra et af de ramte huse til Expressen.

- Vi er ved at klarlægge detaljer om eksplosionerne. Der var så kort et interval mellem dem, at de måske blev udløst samtidig, siger Stockholm-politiets talsperson, Towe Hägg.

En fotograf fra det svenske nyhedsbureau TT siger, at eksplosionerne i begge ejendomme øjensynligt skete på fjerde sal.

En balkon er revet af den ene bygning, og der ligger knust glas på et større område.

Sverige er blevet rystet af en markant stigning i banderelateret vold, som har ført til en stigning på 60 procent i antallet af bombeeksplosioner, viser den officielle statistik.

En bølge af skyderier og eksplosioner har rystet Malmø, Stockholm og andre byer i de seneste par år.

Over 257 bombeangreb blev meldt til politiet sidste år. Året før var antallet 162, viser tal fra Det Nationale Råd Prævention af Kriminalitet ifølge Reuters.

/ritzau/TT


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce