Annonce
Sydjylland

Eksport er erhvervshusets første ledestjerne – og her spiller Tyskland en vigtig rolle

- Der er et stort potentiale til at få endnu flere virksomheder ind på det tyske marked. For mange vil det være mentalt nemmere at forholde sig til end så mange andre markeder, siger Jacob Chr. Nielsen, direktør for Erhvervshuset Sydjylland. Foto: Carsten B. Grubach
- Der er et stort potentiale til at få endnu flere virksomheder ind på det tyske marked, siger direktør Jacob Chr. Nielsen.
Annonce

VOJENS: Erhvervshus Sydjylland er sat i verden for at skabe vækst og fremdrift i de syd- og sønderjyske virksomheder. Da bestyrelsen for det nybyggede hus for halvandet år siden skulle finde frem til en fremtidig strategi, blev resultatet fem ledestjerner, der skal arbejdes med: Digitalisering, grøn omstilling, kompetent arbejdskraft, designtænkning og eksport.

- Når målet ud over den specialiserede erhvervsservice, vi også kan give, er at skabe vækst og velstand i de syd- og sønderjyske virksomheder, lavede vi en rangordning, og her kom eksporten ind som det første. Vi skal have flere virksomheder til at eksportere, og de virksomheder, der eksporterer, skal eksportere endnu mere, siger Jacob Chr. Nielsen, direktør for Erhvervshuset Sydjylland.

Annonce

Et stort potentiale

– Her spiller Tyskland naturligvis en vigtig rolle, fordi vi ligger så tæt på, og fordi der er mange virksomheder i området, der handler med Tyskland. Vi er sat i verden for at hjælpe de syd- og sønderjyske virksomheder med at udfolde deres potentiale, og så ligger det lige til højre skøjten at eksportere til landet lige syd for os.

Der er et stort potentiale til at få endnu flere virksomheder ind på det tyske marked. For mange vil det være mentalt nemmere at forholde sig til end så mange andre markeder. Vi har i huset medarbejdere, der kan hjælpe med at bygge de nødvendige kompetencer op – nogle bor i Tyskland, andre er fra det tyske mindretal.

Et vigtigt marked

Eksporten til Tyskland er meget vigtig for de syd- og sønderjyske jyske virksomheder. Det understreges gang på gang i forskellige undersøgelser og rundspørger.

I foråret 2020 foretog Erhvervshuset Sydjylland en rundspørge blandt de eksportvirksomheder, huset vejledte i 2019.

197 deltog, og 70 af dem – svarende til 64,8 procent – svarede, at Tyskland er deres vigtigste eksportmarked. 39 - 36,1 procent - svarede Sverige, mens 13 -12 procent – svarede Storbritannien.

Virksomhederne blev også spurgt, om de har planer om nye eksportmarkeder i 2021. Her svarede 26,1 procent af de virksomheder, der har eksportplaner, Sverige, 21,7 procent Tyskland og 19,6 procent Storbritannien.

Ifølge Danmarks Statistik var de tre største komponenter i eksporten fra Danmark til Tyskland i første halvdel af 2020 beklædningsgenstande og tilbehør, medicinske og farmaceutiske produkter samt køretøjer.

Her skal man vide, at der er stor forskel på Tyskland, som jo er et kæmpemarked, så det handler for os mest om Nordtyskland, som ligner os mest.

Det tyske marked er ekstra interessant for os, men vi skal ikke putte alle æg i en kurv og være en slags 100 meter-mester i Tyskland her i erhvervshuset, men også hjælpe virksomheder, der vil ud på andre markeder. Det tyske marked kan være ret komplekst og svært tilgængeligt, men vi har netværk i Tyskland, så vi bedre kan navigere og hjælpe virksomhederne.

Vi har folk fra både Udenrigsministeriet og det syddanske EU-kontor siddende i huset, så vi har gode ressourcer til at hjælpe på eksportområdet, påpeger Jacob Chr. Nielsen.

Erhvervshus Sydjylland føler sig således godt klædt på til at rådgive den del af de ca. 4000 små og mellemstore virksomheder i Syd- og Sønderjylland, der vil ud på eksportmarkedet.

– Vi kigger på den enkelte virksomhed, hvilke produkter, den laver, om den er moden til at bevæge sig ud en for det danske marked. Man er inde over en eller flere medarbejdere, får pakket et eksportprogram i kufferten og sat en forretningsudvikler på. Og så bruger vi selvfølgelig det netværk, vi har opbygget.

Eksportevnen får et løft

Landets seks erhvervshuse står bag et toårigt vidensprogram SMV:International. Programmet indeholder workshops, rådgivning og markedsfremstød til små og mellemstore virksomheder, som vil løfte deres eksport.

En direkte vej til at få større kendskab til et attraktivt nyt marked kan være at engagere en eksportrådgiver. Gennem SMV:International kan virksomhederne få op til 72.500 kr. i tilskud til at betale rådgiverhonoraret. En række workshops sigter imod at styrke virksomhedernes eksportevne. De enkelte workshops er målrettet i forhold til, hvor meget erfaring virksomhederne har med eksport.

Markedsbesøg indgår som et tilbud til de virksomheder, der er godt i gang med eksporten. Alle virksomhedsforløb vil være kombineret med udarbejdelse af en eksportplan, som fastholder fokus på aktiviteter og fremskridt.

Erhvervshus Midtjylland er operatør og Erhvervshus Sydjylland er co-lead på det nye eksportprogram, mens Dansk Industri, Danish Export, Lifestyle & Designcluster, Censec (Center for Defense Space and Security) samt Enterprise Europe Network indgår som partnere.

Så er der en specialist, som Tønder Kommune for eksempel har med Tyskland, er det oplagt at koble ham på. En af vores opgaver som erhvervshus er at være bindeled mellem det offentlige og det private erhvervsliv, og det kan også være, at vi skal have Innovationsfonden ind over.

Vi kan være døråbnere og knytte virksomhederne til programmer og støtteordninger, for eksempel EU-midler til erhvervsfremme – danske virksomheder kunne her koble sig på eksporteventyr inden for digitalisering og grøn omstilling.

Det er områder, hvor tyskerne kan lære af os, så hvorfor ikke se dem som en eksportvare? lyder det retoriske spørgsmål fra direktøren for Erhvervshus Sydjylland.


Vi er sat i verden for at hjælpe de syd- og sønderjyske virksomheder med at udfolde deres potentiale, og så ligger det lige til højre skøjten at eksportere til landet lige syd for os.

Jacob Chr. Nielsen, direktør, Erhvervshuset Sydjylland
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce